Kong Christian den VIII 

Christian den 8 konge af Norge 17. maj–10. oktober 1814 under navnet Christian Frederik, konge af Danmark 1839–1848.
Konge af Danmark, de Venders og Gothers, Hertug til Slesvig, Holsten, Stormarn, Ditmarsken, Lauenburg og Oldenborg
Valgsprog: Gud og Fædrelandet.
Ved Frederik 6.´s død 3. december 1839 blev det fætteren Christian Frederik (53 år), der overtog tronen, da Frederik 6. ikke efterlod sig sønner, og fik som konge navnet Christian VIII , Christian 8. var Danmarks sidste enevældige konge.
Født: 18. september 1786 på Christianborg slot
Død: 20. januar 1848 på Amalienborg
Far: Arveprins Frederik.
Farfar: Frederik 5.
Farmor: Louise af Storbritanien
Mor: Sofie Frederikke af Mecklenburg-Schwerin
Morfar: Ludvig af Mecklenburg-Schwerin
Mormor: Charlotte Sophie af Sachsen-Koburg-Saalfeld
Ægteskab1: 21. juni 1806, gift med sin kusine Charlotte Frederikke af Mecklenburg-Schwerin.
Ægteskab2: 22. maj 1815 giftede han sig med Caroline Amalie af Augustenborg.
Børn: med Charlotte Frederikke Christian Frederik født 6. oktober 1808 på Amalienborg den senere Kong Frederik den 7.

Indtil Christiansborgs brand i 1794 boede familien i fløjen ud mod hofteateret. Den syvårige Christian Frederik oplevede branden på nærmeste hold. Den opstod i hans soveværelse, og familien mistede ved den dramatiske begivenhed størstedelen af deres ejendele. Boligproblemet blev løst, da arveprinsen købte det Levetzauske Palæ på Amalienborg. Ombygningen og indretningen af hjemmet blev foretaget af Nicolai Abildgaard.
Christian8
Christians mor Sofie Frederikke fik i løbet af ægteskabets første 10 år tre dødfødte døtre. Fra prinsessen var 28 til 34 år satte hun fire sunde og velskabte børn til verden, som desuden var både smukke og intelligente.
Det er senere blevet sandsynliggjort, at det næppe var arveprinsen selv, der var fader til de 4 yngste børn, men derimod hans hofchef greve Frederik von Blücher. Således adskilte den kraftige, mørkhårede og høje Christian 8. sig markant fra sine oldenborgske slægtninge, da disse var hvidhårede og meget spinkle af bygning.
 
I sommeren 1804
forelskede prins Christian Frederik sig dødeligt under et besøg hos sin afdøde mors familie på Ludwigslust i Mecklenburg i sin to år ældre kusine Charlotte Frederikke. Det passede ikke faderen, arveprins Frederik.
Arveprinsens hofchef, kammerherre Frederik Blücher, delte åbenbart sin herres mening om Christian Frederiks fremtid. Han skrev til den unge prins, han bebrejdede sig selv, at han ikke i tide havde gjort, hvad der var muligt for at slukke den flamme, der var blevet tændt under besøget allerede året i forvejen. Da det nu var en kendsgerning, at Charlotte Frederikkes brændende øjne og yndigheder havde fængslet ham så stærkt, måtte han alligevel slutte sine formaninger med et ”til lykke”!
Deklarationen af forlovelse blev dog yderligere udskudt, da det nogle måneder efter viste sig, at Charlotte Frederikke ventede sig! Det passede ikke den enevældige KONGE at skulle præsentere en gravid prinsesse ved hoffet i København. Han anviste Plön som hendes opholdssted, et slot i Holsten, som hørte under kronen. Her blev i sommeren 1805 født en pige, der blev døbt Franziska Caroline Elise Enger (senere kendt som jomfru Fanny).
Frederik Blüchers bror, der var amtmand i Aabenraa, sørgede diskret for, at barnet blev bortadopteret til en ung pige, der havde tjent prinsessen på Plön. Det lille barn og plejemoderen blev bragt til Aabenraa, hvor amtmand C.D. von Blücher tog hånd om tingene og anbragte dem i Slotsgade.
Charlotte Frederikke Christians første hustru fødte i 1808 en søn, den senere Frederik 7. Da Christian Frederik erfarede, at prinsessen havde et forhold til sin franske sanglærer, komponisten Edouard du Puy, der skrev musikken til Ungdom og Galskab, blev ægteskabet ophævet. Charlotte Frederikke forvistes til Horsens og fik forbud mod at se sin søn. Du Puy forvistes til Sverige – han fik kun to timer til at forlade Danmark.
 
Inden Christian blev Konge af Danmark blev han i 1813 indsat som norsk statholder. Det varede dog kun kort, for allerede året efter, blev Norge ved Freden i Kiel afstået til Sverige. I den forbindelse var han for en kort bemærkning norsk konge, da Nordmændene søgte at blive selvstændige og indføre fri forfatning. Svenskerne nedkæmpede dog oprøret. Den skuffede prins Frederik Christian forlod Norge 10. oktober 1814 for at vende hjem til Danmark hvor han i 1815 blev indsat i en til lejligheden oprettet stilling i provinsen som guvernør på Fyn og Langeland.

Prins Christian Frederik blev optaget til frimurer 12. maj 1817, mens han opholdt sig på Fyn. 12. november 1836 blev han udnævnt til generalstormester for frimureri ved kongeligt reskript, og han efterfulgte prins Carl af Hessen, som havde haft den post i henved 60 år.
 
Den sidste kroning ceremoni i Danmark var på Frederiksborg Slotskirke med kroningen og salvelse af kong Christian VIII
Salvingen, den guddommelige velsignelse af den nye regent havde afløst kroningen med indførelsen af enevælden, fandt traditionen tro fandt sted i Frederiksborg Slotskirke, og var den sidste i Danmarkshistorien og Christian 8. landets sidste enevældige monark. Efter folkestyrets indførelse udråbes kongen eller dronningen af fra Christiansborgs balkon.
Billedet herunder Processionen ved Christian 8.s salving 28. juni 1840, Christian var da 53 år gammel.
Kronings cermoni Christian den 8 salvelse som konge
 
Christian 8. (som prins kaldt Christian Frederik) var søn af arveprins Frederik, en halvbror til Christian 7. Da Frederik 6. ikke efterlod sig sønner var arveprinsens søn, Christian Frederik, ifølge kongeloven arving til tronen, som han besteg i 1839 som Christian 8. Han var Danmarks sidste enevældige konge, og hans regeringstid blev præget af problemerne med helstaten og af diskussionerne om en fri forfatning
De danske liberale huskede hans indsats i Norge, og mange forventede, at Christian 8. ville give en fri forfatning. Men kongen skuffede dem. Han så det slesvigske problem vokse og forsøgte at dele sol og vind lige. I 1840 udsendte han en forordning om, at dansk skulle være rets- og øvrighedssprog i de dele af Slesvig, hvor det i forvejen var kirke- og skolesprog
Hvad bevarelse af enevælden angik, betød det ikke, at reformer af styreformen var udelukket. Stænderforsamlingerne som befolkningens talerør i forhold til styret var en rimelig og rationel fornyelse af enevælden, men demokrati kunne ikke komme på tale.

Under Christian 8. begyndte de nationale spørgsmål i hertugdømmerne Slesvig og Holsten at tilspidses, hvilket vanskeliggjorde hans stilling. Han opfattede sig først og fremmest som monark for helstaten  og blokerede derfor for en fri forfatning, som han frygtede ville føre til helstatens undergang. De vanskelige forfatningsspørgsmål lod sig ikke sådan løse og Christian 8. blev derfor opfattet som ubeslutsom.
I 1840´erne var den frisiske ø Föhr det foretrukne feriested for den danske kongefamilie. Christian VIII og Dronning Caroline Amalie valgte at være på øen flere uger om sommeren med sin familie og et følge på ca. 80 personer, fordi de holdt af at bade i det salte vesterhav. Föhr var derfor gennem nogle år et sommerparadis for den del af helstatens elite, der fik mulighed for at besøge kongefamilien.
I 1844 fik han blandt andre besøg af H.C. Andersen, der sagde om vandet i Wyk, at det var det mest enestående vand, han nogensinde havde badet i.
at tilbringe flere uger hver sommer på Wyk
Christian8 Wyk Föhr
Christian 8. havde sommerresidens i hovedbyen Wyk på øen Föhr syd for Sild. Trykket her til højre viser mogtagelsen ved Christian den VIII ankomst i 1842.
 
Korvetten Valkyrien 5. januar 1848 havde Christian under et besøg om bord i korvetten Valkyrien pådraget sig en forkølelse, der gik over til en stærk feber. En åreladning på armen førte til en rosenagtig betændelse, der endte med en blodforgiftning, for hvilken kongen bukkede under.
På sygelejet havde forfatningsspørgsmålet og den slesvigholstenske bevægelse været i kongens tanker. Med hensyn til det første erklærede han, at hvis hans liv endnu kun måtte vare en kort tid, ville han kunne tage folkets taknemmelighed med sig i graven. Angående situationen i hertugdømmerne ytrede han med sin forestående død for øje, at det nu ville »briste derovre«.Kongen blev gravsat i Roskildse Domkirke.

Søsat:

11. juni 1846

Indgået i flåden:

1. maj 1847

Udgået af flåden:

19. november 1867

 
 
 
Til kalenderen