Kong Frederik den III

Kong Frederik III regeringstid var præget af flere betydningsfulde begivenheder og reformer, som havde en varig indflydelse på riget. Her er nogle af de vigtigste hovedpunkter fra hans tid som konge:

Frederik III regeringsperiode 6. juli 1648 - 9. februar 1670
Valgsprog:
"Herren vil være mit Forsyn".

Af Guds Nåde Konge af Danmark og Norge, de Venders og Gothers, Hertug udi Slesvig, Holsten, Stormarn og Ditmarsken, Greve udi Oldenburg og Delmenhorst

Hus: Huset Oldenborg. Han var den første monark i Danmark og Norge der tilhærte det oldenborgske dynasti

Født: 18.marts.1609-
Haderslevhus

Død: 9.februar 1670,
Køenhavns slot

Begravet: 1588
Roskilde Domkirke

Far: Christian 4.

Mor: Anne Cathrine af Brandenburg

Farfar:Frederik II.
Farmor: Sophie af Mecklenburg

Morfar: Joachim Friedrich af Brandenburg

Mormor: Katharina af Brandenburg-Küstrin

Ægtefælle: Sophie Amalie af Braunschweig-Lüneburg

Børn med dronning Sophie:
• Elisabeth1579 - 1626
• Anna 1574 - 1619 senere dronning af Skotland og England
• Christian 1577 - 1648 den senere Kong Christien IV
• Ulrik 1578 - 1624 Fyrstebiskop af Schwerin
• Hans August
• Augusta 1580- 1639 Hertuginde af Schlesvig Gottrop
• Hedvig 1502 - 1911 Kurfyrstinde af Sachsen
• Hans 1583 - 1602

Frederik III
var konge af tvillingrigerne Danmark og Norge fra 1648 til 1670
Han tilhørte den oldenborgske slægt og havde som valgsprog:
"Herren vil være mit Forsyn".

Kong Frederik III portræt

**Styrkelse af Kongemagten**:
- Efter indførelsen af enevælden arbejdede Frederik 3. på at styrke kongemagtens centralisering og administration. Han reformerede statsapparatet, indførte nye skatter og reorganiserede hæren for at sikre kongemagtens kontrol over riget.
**Økonomiske og Administrative Reformere**:
- Under hans regeringstid blev der også gennemført en række økonomiske og administrative reformer for at forbedre rigets finanser. Disse reformer inkluderede oprettelsen af nye skatter og forbedringen af skatteopkrævningssystemet, hvilket skulle sikre statens indtægter.
**Økonomiske og Administrative Reformere**:
- Under hans regeringstid blev der også gennemført en række økonomiske og administrative reformer for at forbedre rigets finanser. Disse reformer inkluderede oprettelsen af nye skatter og forbedringen af skatteopkrævningssystemet, hvilket skulle sikre statens indtægter.
**Kulturelle og Videnskabelige Initiativer**:
- Frederik 3. var en protektor for videnskab og kultur. Han grundlagde Det Kongelige Bibliotek i København i 1653, som blev en vigtig institution for bevarelse af viden og kultur.

Da prins Frederik som næstældste søn ikke var udset til blive konge, fik Christian 4. ham valgt som fyrstebiskop i bispedømmet Bremen og Verden. Han kom derfor som ung til i høj grad at leve i tyske omgivelser som en verdslig fyrste støttet af tyske rådgivere.
Da områderne gik tabt efter Torstenssonfejden 1643-45, blev han i 1647 statholder over den kongelige del af hertugdømmerne Slesvig og Holsten og regerede fra Duborg Slot.
Til venstre affotografering af maleri forestillende Duborg slot

Da Frederik blev født, lå det ikke i kortene at han skulle blive Konge af Danmark. Året før var hans storebror Christian blevet valgt til tronfølger. Imidlertid døde tronfølgeren i juni 1647 og Kong Christian året efter februar 1648.
Danmark var på det tidspunkt et valg kongedømme. Den magtfulde danske adlen ønskede sig større magt så stænder og rigsråd drøftede længe betingelserne for Frederiks valg til Konge. Men endelig efter at have underskrevet en håndfæstning der kraftigt indskrænkede hans handlemuligheder blev han 6. juli 1648 hyldet som Konge og kroningen fandt sted 23. november samme år.

Ved Frederik IIIs kroning i København 1648 red kongen spidsen af en procession fra Vor Frue Kirke til Københavns slot Bagved kongen red der folk, som kastede specielt fremstillede mønter i grams til pøbelen. Samtidig sprang byens fontæner med vin, og der blev uddelt stykker af helstegt okse – alt sammen måder at vise sin rigdom på og sin evne til at sørge for sit folk.

Danmark var i Kong Frederik IIIs regeringstid involveret i mange krige med Sverige og mistede alle provinserne øst for Øresund. Bornholmerne gjorde dog oprør mod at være blevet Svensk. Den svenske kommandant på Hammershus, Johan Printzensköld, blev skudt i Rønne, borgen overgav sig, og bornholmerne overgav deres ø til Frederik 3 til evig arv og eje. Da svenskerne i 1678 genoptog Karl Gustav-krigen med Danmark og belejrede København, var Danmarks eksistens som nation for alvor truet. Rigsråd og adel flygtede ud af byen hvorimod Kongen blev i byen og udtalte de berømte ord ”Jeg vil dø i min rede" det lykkedes med hjælp fra Køenhavns borger at bryde svenskernes belejring. Han opnåede betydelig popularitet med denne holdning. Men disse krige havde bragt landet på fallittens. Betaling til de lejehære der havde kæmpet for Danmark og fremmed hæres plyndringer .
På grund af den alvorlige situation indkaldte Kongen ved brev adel, gejstlighed og borger fra hver købstad i Danmark og Norge om at give møde i København den 10, september 1660 for at drøfte nye skatteudskrivninger til at Rette op på den økonomiske situation.
	Adelen forsøgte at skyde sig ind under sine skattefrihedsprivilegier og skubbe byrden over på borgerne. Imidlertid valgte de gejstlige og universitetet side til fordel for borgerne. Adelen stod derfor alene og begyndte for sent at give indrømmelser. Samtidig foregik der hemmelige forhandlinger mellem kongens fortrolige, lederne fra gejstligheden (biskop Hans Svane fra København) og borgerne (borgmester Hans Nansen fra København). Vi ved, at forhandlingerne drejede sig om at tilbyde Frederik 3. Danmark-Norge som et arverige. Slesvig og Holsten besad han allerede som hertug. Vi ved også, at kongen havde militæret på sin side. København blev sat i militærundtagelsestilstand den 10. oktober 1660 - portene blev lukket og garnisonerne ude i landet blev sat i forhøjet alarmberedskab. Det hjalp på adelens og rigsrådets forhandlingsvilje. Nu ønskede også de at overdrage rigerne til Frederik 3 og hans slægt som arve rige. Om aftenen den 13. oktober tilbød biskop Hans Svane officielt Frederik 3. arveriget. Denne beslutning var jo i realiteten nået gennem et militærkup. Se billedet til venstre: Den 18. oktober 1660 blev Frederik 3. hyldet som arvekonge på pladsen foran Københavns Slot, idet repræsentanter for alle fire stænder aflagde ham troskabsed. Billedet er malet af Wolfgang Heimbach, der selv er portrætteret på billedet svingende med sin hat i nederste venstre hjørne.
Det var i første omgang kun kongens arveret, der blev indført. Håndfæstningen blev ophævet og kongen skulle selv fremkomme med en ny forfatning. Det blev til den såkaldte “enevoldsarveregeringsakt” fra 1661, som fastslog kongens uindskrænkede magt, såvel lovgivende, udøvende som dømmende. I 1665 kom det forfatningsmæssige grundlag for enevælden i form af Kongeloven, som var forfattet af Peder Schumacher Griffenfeld. Den kom til at fungere som landets grundlov frem til 1849.

Frederik 3.'s regeringstid markerer en betydningsfuld overgangsperiode i dansk historie, især med hensyn til overgangen fra et aristokratisk styre til enevælde, hvilket formede den danske stat i de følgende århundreder.