|
|
Fastelavn falder ikke på en bestemt
dato, men fastelavnssøndag er altid 49 dage før påskesøndag. Det
kan derfor kun være fastelavn mellem d. 1. februar og d. 7.
marts. Den kirkelige faste og vor fastelavn er to helt
forskellige ting. Fastelavn er en folkelig verdslig fest, som er
blevet fejret inden faste perioden, hvor man skulle forsage
verdens goder
Fastelavn er en skik, der har rødder
tilbage til tiden før reformationen. Navnet, fastelavn kommer af
det plattyske Fasteabend, Fastelabend eller Fastelauen der
betyder fasteaften - altså aftenen før fasten begynder. I den
katolske tid skulle man rense og "spæge" sit legeme til den
store påskehøjtid, på samme måde som Jesus havde gjort , da han
opholdt sig i ørkenen i 40 dage. Derfor måtte man ikke spise kød
i 40 hverdage før Påskedag. Før reformationen i 1536 var
fastetidens mad groft brød, fisk og lignende. Før fastens start
ville man naturligvis - så vidt pengepungen tillod det - gerne
smovse i lidt af det, der snart ville være forbudt, i over en
måned: fint brød, kød og fede spiser. Det at faste er
sandsynligvis aldrig blevet dyrket med samme fanatisme af den
nordiske almue som af befolkningerne i det sydlige Europa |
|
|
|
Fastelavn er en skik, der har rødder
tilbage til tiden før reformationen. Navnet, fastelavn kommer af
det plattyske Fasteabend, Fastelabend eller Fastelauen der
betyder fasteaften - altså aftenen før fasten begynder. I den
katolske tid skulle man rense og "spæge" sit legeme til den
store påskehøjtid, på samme måde som Jesus havde gjort, da han
opholdt sig i ørkenen i 40 dage. Derfor måtte man ikke spise kød
i fyrre hverdage før Påskedag. Før reformationen i 1536 var
fastetidens mad groft brød, fisk og lignende. Før fastens start
ville man naturligvis - så vidt pengepungen tillod det - gerne
smovse i lidt af det, der snart ville være forbudt, i over en
måned: fint brød, kød og fede spiser. Det at faste er
sandsynligvis aldrig blevet dyrket med samme fanatisme af den
nordiske almue som af befolkningerne i det sydlige Europa
Fastelavn og det at holde karneval
stammer oprindeligt helt tilbage fra middelalderen og var en
hedensk vårfest - en frugtbarhedsfest. Tilbage i middelalderen
var løjerne anderledes barske end i dag og kunne undertiden
omfatte druk, hor, oprør og gevaldige ædeorgier. Derfor forsøgte
gejstligheden at få afskaffet al den løsslupne
fastelavnsfestivitas ved reformationen i 1536, uden at det dog
lykkedes. Selvom det var den katolske kirkes officielle holdning
at standse fastelavnsløjerne accepterede den katolske kirke i
Danmark dog stiltiende, hvad den ikke kunne forhindre: Den søgte
blot at dæmme op for højere gejstliges deltagelse i morskaben,
den tog afstand fra alt for voldsomme drikkegilder og holdt fast
i, at fastelavns-festlighederne ikke måtte fortsætte ind i de 40
dages faste før påske.
At det kunne gå voldsomt til, i
fastelavnstiden, kan ses i skråen (ordensbestemmelserne) for
Guds Legems Laug, der var et mødested for Aalborgs bedre
borgerskab. Skråen forbød medlemmerne at slå hinanden i hovedet,
at spænde ben for hinanden i dansen, at skubbe hinanden ind i
ilden, og at ligge på mordsti. Skomagersvendene i Odense havde
forbud mod åbenlyst at gå på horekro efter laugets møder.
Læg dertil, at middelalderens daglige
ølforbrug på fem liter temmelig sikkert blev forhøjet i
fastelavnstiden. På den baggrund er det let at forstå, at både
kirkelige og verdslige myndigheder så med blandede følelser på
de grove løjer. For eksempel forbød Christian den Anden i sin
skoleforordning fra 1521 præsters, degnes og peblinges (elever)
omløben", det vil sige syngen ved dørene i håb om en skilling
eller en bid brød.
I Danske lov fra 1683 forbydes
fastelavnsløben strengt. Forbuddet blev flere gange indskærpet
af myndighederne. Således igen i 1735, da Christian VI med sin
helligdags-forordning forsøgte af få bugt med folkets fester.
Kun den bemærkelsesværdige fastelavnsløben fik lovgivningen
stoppet, de andre fastelavnsløjer fortsatte.
Præsterne
bakkede op. I 1736 advarede den pietistiske præst Erich
Pontoppidan især mod fastelavnsløben, hvor pigerne kun iført den
bare særk og med udslået hår løb om kamp med karlene hen over
markerne. Det var, efter Pontoppidans opfattelse, syndens
lokkemad, som djævelen brugte til at kildre den smagløse almues
gane med.
Allerede i 1660 måtte en karl i Lyngby sammen med
ti kvindfolk stå åbenbar skrifte, fordi han 11. februar havde
løbet væddeløb med dem og vundet en tønde øl. Det anstødelige lå
dog ikke i kvindernes påklædning (eller mangel på samme), men i
at de havde løbet om kap på selvsamme dag, der blev holdt
takkefest i anledning af årsdagen for Stormen på København. |
|
|
Fastelavnsugen::
Fastelavnssøndag og -mandag, blev
kaldt for flæskesøndag og flæskemandag, for som et ordsprog
sagde: "Hvo som ikke æder godt med flæsk i disse to dage, han
vil få rygve (ondt i ryggen) det ganske år" og der er ingen
tvivl om, at der blev gået godt til den. Folk tog godt fra af
kød- og fede flæskeretter. Det var jo med at nyde den fede mad
inden fastens kedelige spiser. At maden i fastetiden ikke har
været specielt spændende vidner menuen fra Harboør i Vestjylland
om. Her spiste man al den tørrede, saltede og røgede fisk, man
havde tilbage fra resten af året samt grød, vælling, øllebrød og
al slags mælkemad og æg. Karneval, som jo netop hører
fastelavnstiden til, ligger i selve ordet, der på italiensk
betyder: farvel kød!! |
|
|
Tirsdagefter fastelavn blev overalt kaldt
hvide tirsdag enkelte steder anvendtes betegnelsen fede tirsdag
dog. Den dag spiste man varm mælk og æggesøbe med hvedebrød
eller -boller ("bollemælk"). Navnet, hvide tirsdag kommer af, at
den dag brugte man hvidt mel, til daglig bagte man jo med det
mørke rugmel. De boller der blev bagt af det hvide mel havde en
klat smør inden i deraf navnet fede tirsdag...
I enhelsk talende lande især Canada,
Australien, Storbritannien og Irland er dagen også kendt
som "Pancake Day"(Pandekage Dag),I enhelsk talende lande især Canada,
Australien, Storbritannien og Irland er dagen også kendt
som "Pancake Day"(Pandekage Dag),I enhelsk talende lande især Canada,
Australien, Storbritannien og Irland er dagen også kendt
som "Pancake Day"(Pandekage Dag),I enhelsk talende lande især Canada,
Australien, Storbritannien og Irland er dagen også kendt
som "Pancake Day"(Pandekage Dag),
Den dag er det en
almindelig skik at spise pandekager. I de seneste år
hvor skikken er blevet kendt via TV og internettet er
skikken ved at brede sig også til andre lande..
T
England afholdes stadig mange steder PancakeRacing
(PandekageLøb), hvor deltagerne løber med en stegepande
med en pandekage på og mens de løder kaster pandekagen
op i luften og fanger den igen med panden..
Traditionen siges at have sin oprindelse i 1445. En
husmor var så travlt optaget af at bage pandekager at
hun helt glemte tiden indtil hun
hørtekirkeklokkerneringe til gudstjeneste. Hun løb nu så
hurtigt afsted til kirke at hun stadig havde panden med
pandekagen med sig.For at den ikke skulle brænde på
kastede hun pandekagen op i luften og greb den igen med
panden, mens hun stadig løb..
|
|
Først om
onsdagen begyndte selve
fasten og fra den dag omfattede fasten også almindelige
mennesker. For de gejstlige var fasten startet allerede
flæskemandag. Askeonsdag skulle alle møde op i kirken med aske i
hår og ansigt. Skikken ændredes senere til, at præsten dyppede
sin finger i asken og tegnede et kors i panden på hver enkelt
kirkegænger, mens han mumlede: "Menneske, du er kun aske". Det
skulle være med til at gøre menneskene ydmyge og fromme i
fastetiden. Askekorset blev afskaffet ved reformationen, men
navnet askeonsdag er bevaret.
Fastelavnsugens sidste dage blev blot
kaldt for torsdag, fredag, lørdag i hvedebrødsugen. At disse
dage ikke havde specielle navne kan skyldes, at den rigtige
festtid nu var forbi. |
|
|
|
Tilst 200 år
Fra landsby til Global forstad |
Tilbage |
Tilst Arkiv |