Kristi himmelfartsdag
Er
en af forårets bevægelige helligdage, hvis placering afhænger af
hvornår det er påskedag. Kristi himmelfartsdag falder altid 40
dage efter påskedag, og er derfor altid en torsdag, eller sagt på
en anden måde er det den sjette torsdag efter skærtorsdag.
Kristi himmelfart har været fejret siden kristendommens
tidligste historie, -også længe inde vi begyndte fejre Jesus
fødsel i julen-, til minde om at Jesus 40 dage efter sin
opstandelse tog sine disciplene med ud af Jerusalem og tog
afsked med dem, før han forsvandt i skyerne som beskrevet i
Apostlenes Gerninger:
”Da han havde sagt dette, blev han
løftet op, mens de så på det, og en
sky tog ham bort fra deres øjne. ”
Der er ikke særlig mange skikke forbunden med Kristi
himmelfartsdag og ingen har haft særlig stor udbredelse. En
enkelt at ”maje sin rede” kendes dog fra flere egne. Aftenen før
Kristi himmelfartsdag var det almindeligt at gå i skoven for at
samle ny udsprungne bøgekviste for derefter at pynte gården
dermed ”maje sin rede”, foruden at det så kønt ud mente man at
det beskyttede mod hekse.
Kristi himmelfartsdag blev også
anset for at være den bedste dag at så byg på.
Og en gammel
nordisk folkeskik sagde, at man kunne sikre sit tøj mod møl ved
at lufte det Kristi Himmelfartsdag.
Billedet her til højre er fra et pergament fra
586 som viser Kristi himmelfart. Miniatyren er hentet fra
Rabbula-evangelierne, et bysantinsk manuskript på gammelsyrisk. |
 |
|
