N i S S E R
SKIBSNISSER - kIRKENISSER -
GÅRDNISSER - SKOVNISSER |
Julenissen den kom først til i 1836.
De først julenisser blev skabt af en kunstmaler ved navn Constantin
Hansen, der pyntede op ved en julefest i Rom for den danske kunstner
koloni,med billeder af julenisser. Det var en idé, der hurtigt slog an
blandt borgerskabet, og siden da har julenissen været en tradition i
Danmark.
Der fandtes dog også nisser l mange
hundrede år før julenissen måske helt fra vikingetiden eller endnu før
der var
skovnisser, skibsnisser, kirkenisser
og gårdnisser.
|
|
|
|
Hvordan nisser opstod ved vi som udgangspunkt ikke ret meget om, men de
kan i hvert fald spores tilbage til vikingetiden. Den ældste skriftlige
beretning, man kender til, er fra den norske kong Olav Tryggvasons saga
fra år 981. I en sjælebog fra 1587 fortælles det at nisser er engle som
Gud har smidt ud fra himlen.. De nisser, der faldt på højene, blev til
bjergfolk, der nisser, der fladt på skovene, blev til skovnisser, og de
nisser, der faldt på gårdene, blev til gårdnisser. Senere da
kristendommen bredte sig og der begyndte at blive bygget kirker flyttede
nogle gårdnisser ind i kirkerne. Kirkenisser og gårdnisser er derfor
nært beslægtede |
Skibsnisse
 |
Foruden den almindeligt kendte
gårdnisse, der optræder i mange folkesagn, er der også på
skibene en skibsnisse, et overnaturligt væsen i skikkelse af en
lille mand der ikke er større end en gammeldags søstøvle. Ifølge overtroen lever
han om bord på et skib og varsler storm,
forlis el.lign.
Hvis han er ombord på et skib, der
skal forulykke, springer han aftenen før afrejsen overbord, og
så svømmer han i land eller søger hen til et andet skib.
Om natten har skibsnissen altid travlt med at lave udkast og
overslag til alt det arbejde, der skal gøres på skibet den næste
dag, både hvordan ankeret skal kastes eller lettes, hvordan
sejlene skal sættes eller rebes, Når man ser ham særlig travlt
beskæftiget, ved man, at der er dårligt vejr i vente.
Når skibsdrengen sørger for at holde sig gode venner med ham,
hjælper nissen ham med at spule dækket og med allehånde andre
ting, Men hvis de ikke står på venskabelig fod med hinanden,
driller nissen ham ved enhver lejlighed, både ved at dreje
vindfløjen og ved at slukke lanternen. Han har altid sit hyr med
skibshunden, og hvis der er passagerer ombord,
som ikke kan tåle søen, er han også slem imod dem. |
|
Her dumper kvartermesteren ned på dørken.
Træsnit i P. Chr. Asbjørnsen: Jule-Træet for 1852
|
Skibsnissen kommer ifølge myterne om
bord på skibe ved at gemme sig i en træstamme, som skibsbyggeren
har udset sig. Herinde gemmer han sig så, efter han har hjulpet
til med at gøre skibet færdigt. Andre mener dog at han oprindelig
må være en forlængst afdød sømand.
Skibsnissen er i reglen hjælpsom, men kan godt blive lidt kåd
eller hævne sig, hvis han drilles. Her løsner skibsnissen på
den norske orlogskorvet »Ørnen« skærlinerne i hovedenden af
kvartermesterens hængekøje, så han dumper ned på dørken. Det
var en straf for at have benægtet nissens eksistens.. |
Fra
Lundø ved Limfjorden kendes denne beretning om skibsnissen.
Den gamle Tyge Hansen her paa Lundø
sejlede med en Jagt for Per Rønbjærg i Skive. Han havde en Gaardbonisse
om Bord, og ham kunde de se paa, naar det vilde give Storm og Modvind og
sligt. Saa havde han saa travlt, saa med ét og saa med et andet og gik
og pilrede ved det og smuttede omkring og skulde have alting gjort
klart. Han havde ellers hans Ophold i Forstævnen.
Saa var det en Gang, Tyge Hansen kom fra Skive og vilde til Aalborg, og
de havde god Lejlighed til at komme nord paa, men Skuden blev tvær for
dem, og de kunde ingen Steder komme med den, saa de maatte sejle den
herind i Baadsgaard Vig, i det Sted de
skulde have været vesten om Lundø. Dagen efter fik de saadan Storm af
Nordvest, og havde de nu sejlet vesten om, var det tydeligt, at deres
Ankere og Grejer ikke kunde have holdt dem der ude. Det vidste Nissen,
og derfor lavede han det saadan for dem.
De havde ham bestandig om Borde, men kunde ikke se ham uden om Natten.
En Gang sad Tyge Hansen selv ved Roret, og saa kom han og fortalte ham,
at Per Rønbjærgs Kone var død. Tyge spurgte ham om Klokkeslættet, og han
svarede: "Klokken to." Det viste sig siden, at det var rigtigt.
Nytaarsaften 1893. Kristen Nielsen, Lundø.
|
|
|
|
Kirkenisser
En kirkenisse er en nisse, der ifølge dansk og norsk folkeminde holder
til i kirker og kirketårne. Kirkenissen er kendt for at drille
kirketjeneren og for at spille på kirkens orgel om natten. Ifølge en
legende fra Sønderjylland skulle kirkenissen have hjulpet med at bygge
kirken, men da han ikke fik betaling for sit arbejde, valgte han at
blive boende i kirken og drille kirketjeneren
|
Kirkenisse
 |
kirkenisser, de ser ud som husnisser, små drenge med røde huer
på. Man kan se dem sidde oppe i glamhullet, når man går forbi,
og nikke med hovedet.
Kirkenisser optræder i flere forskellige af H.C. Andersens
eventyr, fx i Ole Lukøie og Reisekammeraten. Kirkenisserne
holder til i præstegårde eller i kirker. Nisserne er ikke en
del af kristendommen, hvilket understreges af Danmarks
sidste hekseproces i 1692, hvor Anne Palles tilstod, at der
holdt en nisse til på hendes gård – Niels Goddreng kaldte
hun ham. Kirkenisser var da heller ikke alle sammen glade
for at høre Guds navn, og de gik deres vej om søndagen, når
kirkeklokkerne ringede. Men ellers sørgede de for at kirken
var ren og pæn.kommer
|
Kirkenisse ser ud af glamhullet |
I Besser kirke boer der
en nisse. Over kirken har han sit leje i et bundt klude,
men om søndagen og andre tider, når der ringes med
kirkeklokken, skjuler han sig i en høj lidt derfra. Han
kan undertiden udføre ét eller andet lille
skjælmsstykke, som gerne går ud over én eller anden der
har fornærmet ham. En aften, da klokkeren kom for at
ringe solnedgang, spillede hr. Nis ham et lille pus. Da
han begyndte at ville ringe med klokken, kunde den ikke
give en lyd fra sig. Klokkeren opdagede da, at der var
bundet et stort bundt klude om knevlen. Som han står og
forundrer sig herover, se han et lille grinende ansigt
oven på klokken med rød tophue på
Mikkel Sørensen, Samsø
Danske Sagn af Evald Tang
Kristensen |
 |
Udsnit fra to af H: C: Abdersens æventyr hvor
kirkenissen optræder Vi skal have hele verden pudset
kønt op til i morgen, sagde Ole, "det er jo da en hellig
dag, det er søndag. Jeg skal hen i kirketårnene for at
se, om de små kirkenisser polerer klokkerne, at de kan
lyde smukt."
Ude på marken, hvor Johannes gik, stod alle blomsterne
så friske og dejlige i det varme solskin, og de nikkede
i vinden ligesom om de ville sige: "Velkommen i det
grønne! Er her ikke nydeligt?" Men Johannes drejede sig
endnu engang om, for at se den gamle kirke, hvor han,
som lille barn, var døbt, hvor han hver søndag med sin
gamle fader havde været i kirke og sunget sin salme; da
så han højt oppe i et af hullerne i tårnet, kirkenissen
stå med sin lille røde, spidse hue, han skyggede for sit
ansigt med den bøjede arm, da ellers solen skar ham i
øjnene. Johannes nikkede farvel til ham, og den lille
nisse svingede sin røde hue, lagde hånden på hjertet og
kyssede mange gange på fingrene, for at vise, hvor godt
han ønskede ham det, og at han ret måtte gøre en
lykkelig rejse. |
|
|
|
|
| |
|
|
Skovnisser
 |
Skovnisser er en nyere variant.
Skovnisserne lever ude i naturen og efterlader mystiske spor,
som ikke umiddelbart kan forklares. Der er ikke ret mange
mennesker der har set en skovnossesom navnet siger lever de i
skoven oftest dybt innde i skoven hvor der ikke konner ret mange
mennsker Skovnisserne er ret små – omkring 80 cm, og de er klædt
i grønt og brunt tøj.Skovnisserne bærer i modsætning til de
kendte julenisser ikke nødvendigvis den røde hue, men er set
helt uden hue. Desuden kan skovnissens hue være grøn eller
brunlig, den røde hue er forbeholdt festlige lejligheder.
Skovnissen er ikke som sådan et flokvæsen, men beretninger
siger, at de sommetider ses to og to eller måske endda tre og
tre. Skovnissernes opgave er at beskytte planter og altså passe
på naturen |
 |
|
|
|
Gård-Nissen
Er nissen blevet utilfreds med en af
gårdens beboere, så kunne han finde at kaste ham frem og tilbage
over tagryggen hele natten. Når det blev så slemt, måtte man
have fat i præsten, så han kunne mane nissen bort. |
Gårdnissen som navnet siger bor
gårdnissen på gården oftest på loftet over laden eller stalden.
Han er på størrelse med en 10 - 11 årig dreng, han var vanvittig
stærk og kunne bære et stort læs hø på ryggen. Han går klædt i
grå bukser og grå trøje, han går i træsko og har en rød spidshue
på. Nissen er som regel venlig og hjælper til med gårdens drift.
Gårdnissens hovedopgave er at hjælpe bonden med deres arbejde.
Han hjælper med at passe dyrene, ordne redskaberne og gøre
gården ren. Han er også kendt for at hjælpe med at få afgrøderne
til at vokse godt. Gårdnissen er også en beskytter af gården og
dens beboere. Han holder øje med, at der ikke kommer skade på
gården, og at der ikke er nogen fare for beboerne. Som det ses
er gårdnissen en venlig sjæl der hjælper bonden. Som tak
forlanger han at blive behandlet med respekt og han skal have et
stort fad risengrød med smørklat til højtiderne. Nissen har et
hidsigt temperament og hvis han bliver i ondt lune, kan der ske
de frygteligste ting.Der findes beretninger om at nissen binder
køernes haler sammen. |
|
- Hvis man var god ved nisserne, var
de gode til at hjælpe til på gården, men de kunne også blive
meget hidsige og vrede. Hvis det skete, kunne de sagtens blive
voldelige. Der findes for eksempel en beretning om en pige på en
gård, der ville drille en nisse, og hun gemte derfor smørklatten
under grøden. Da nissen ser, at der ikke er nogen smørklat,
bliver han så gal, at han vrider halsen om på en af køerne i
stalden. Efterfølgende finder han smørklatten under grøden, så
tager han den døde ko på nakken, så går han over til nabogården
og bytter den døde ko ud med en levende, som han tager med hjem |
 |
|
|
|
Julenissen
 |
Første
gang (så vidt vides) at vi hører om nisser lavet specielt til
jul, og nisser der giver gaver, er ved den danske
kunstnerkolonis julefest i Rom, vinteren 1836. Festen blev holdt
i maleren Constantin Hansens bolig. Blandt gæsterne var Vilhelm
Marstrand, Bertel Thorvaldsen og Michael Gottlieb Bindesbøll.
Værten Constantin Hansen havde lavet en udsmykning med
papirklip, som forestillede nisser i forskellige situationer.
Nisser, der dansede om julegrøden, sloges med katten og nisser,
der drog over Ponte Molle med julegaver for at holde jul i Rom.
derfra har de så udviklet sig til det vi kender i dag hvor de
fra november myldrer frem i butikker børnehaver skoler og TV . I
hjemmene bliver der pyntet op med nissefigurer og kravlenisser.
Senere har julenisserne også fået et meget vigtigt arbejde til
jul: de er julemandens personlige hjælpere ved fremstilling af
gaver og pakning af julemandens slæde. Julenisserne er de eneste
nisser, der har familie. Der findes således både julenissekoner
og julenissebørn. Gårdnissen var altid alene..
|
|
|
|
|
Ligesom i middelalderen hvor kirken anså nisseutøjet for at være
djævlens værk og skulle bekæmpes. så er der også selvom de er sjældne i
vor tid eksempler på at kirken forsøger at bekæmpe nisseutøjet. Her
beskrives et fra Løkken som blev landskendt |
 |
NISSE-HADER
Ikke alle finder do at den moderne julenisse
er et hyggeligt indslag i tiden op mod jul. I 2008 blev Jon Knudsen der
var frikirke præst ved Frikirken i landskendt. Præsten mener at nissen
er en dæmon en husgud og er djævelens værk og ar pynte op med nisser
sammenligner han med at pynte op med nazisymboler eller børneporno, og
en ganske utilstedelig sammenblanding med den kristne jul. I 2008 hængte
præsten en tøjnisse op i en galgen på frikirkens gavl. Nissen var
udstyret med et papskilt med teksten
”Vi forsager djævlen og alle hans gerninger
og alt hans væsen.”
En lokal beboer syntes dog at det var synd
for de mange børn der passerede Frikirken at de skule se på den hængte
nisse. Så da nissen var blevet hængt op om søndagen fjernede han den om
mandagen. Han meddelte politiet og Frikirken at han havde taget nissen i
forvaringen og at den vil blive tilbageleveret efter nytår. |
| |
|
|
|
|
|
|
Tilst 200 år
Fra landsby til Global forstad |
Almanakken |
Tilst Arkiv |
