|
|||||
Sluppen var et fastelavnsoptog der i tidligere tider sejlede igennem byens gader i næsten alle danske søkøbstæder. I Aarhus sejlede sluppen igennem ca. 130 år fra 1830. Sluppen var en båd der blev sat på en hestevogn der blev trukket af et hestespand på fire heste. Båden er bemandet med en admiral, en bådsmand, en lodhiver, en udkig og fire roere samt to til fire spillemænd. Alle er iklædt gamle marineuniformer. På hver side af båden går et antal flagbærere og raslere, alle iklædt hvide busseronner med røde skærf samt høje hatte.
Billedet tilhøjre: |
![]() |
||||
Før dampskibenes tid arbejdede søfolkene ofte kun om sommeren. Så hvert år til fastelavn foranstaltede man en indsamling, der skulle hjælpe søens folk gennem vinteren. Senere da man sejlede året rundt, blev de indsamlede penge fordelt til nødlidende sømandsenker. Når Sluppen standsede ud for en ejendom, skulle beboernes gavmildhed belønnes med dans, sang og triller fra bådsmandsfløjten. Var beboerne nærige, var underholdningen af den mere grovkornede slags, og i perioder blev der klaget over optoget. Pæne borgere forlangte det standset, medmindre deltagere kunne holde sig nogenlunde ædru. Billedet tilhøjre: |
![]() |
||||
|
|||||
Fra erindrings projektet mit liv i Århus i 1940erne, har vi hentet dette afsnit om sluppen fra Tonny Hansens beretning, Sluppen var en stor shalup (redningsbåd) sat op på en hestetrukken fladvogn og bemandet med en admiral og otte spillemænd, som så fastelavnsmandag af et firspand heste blev trukket gennem byens gader under stor festivitas og halløj. Ved
siden af Sluppen gik eller løb matroserne, og hver gang hele
prosessionen standsede, spillede musikerne op til dans, fest og
ballade, og matroserne greb de nærmest stående til en lystig
runddans. Sluppen kørte en sådan trehundrede meter mellem hvert stop, og det var admiralen, der sad på kuskesædet ved siden af kusken, som bestemte, når der var stop. Så fløjtede han en høj, tydelig og skinger tone i sin fløjte - kusken standsede firspandet - musikerne spillede op, den samme korte melodi hver gang, og matroserne greb de nærmest stående tilskuere i hånden til runddans. Det var sjovt nok eller underligt nok mest os knægte - pigerne holdt sig væk. Det var måske lidt for vildt eller underlødigt for dem. Eller de havde fået formaninger med hjemmefra. |
![]() |
||||
|
|||||
Almanakken |