I et hus i udkanten af skoven boede to gamle mennesker, der lavede adventskranse. Genboens datter Anne kom ofte på besøg og sad og så på Søren, når han lavede adventskranse.

Da Søren til sidst satte lys i adventskransen, spurgte Anne, hvorfor skal der lys i?

"Ja, det er en længere historie," fortsatte Søren, "men nu skal du høre.

 Det har jo med Gud at gøre, for Han er lys, og der er slet intet mørke i Ham.

Da Han skabte det hele, sagde Han: "DER BLIVE LYS" og der blev lys, - og Gud så, at lyset var godt. Og Gud ønsker at sige det til hvert menneske på jorden: "DER BLIVE LYS"

Gud har givet os en bog, der er fuld af lys. Lukker vi den, slukker vi lyset, men åbner vi

den, tænder vi lys. Når man er ked af det og læser lidt i bogen, så opdager man lyset, og hvor lyset er, kan mørket ikke gro.

"Men hvad betyder lysene så?", spurgte Anna nu utålmodigt..

"Det drejer sig om en konge," svarede Søren.

"Det første lys er lyset fra Bethlehem. Du ved,hyrderne holdt nattevagt.

Pludselig skete der noget. Hele landskabet lå badet i et strålende lys fra englens herlighed. Hyrderne blev forskrækkede, men englen beroligede dem med at sige:

"Frygt ikke, for i dag bliver der glæde og fred".

Det første lys kan også udtrykkes med en sang sagde Søren og begyndte at synge:

"Gør døren høj, gør porten vid !

Den ærens konge kommer hid;

han hersker over alle land

og er alverdens frelsermand.".