I et hus i udkanten af skoven boede to gamle mennesker, der lavede adventskranse. Genboens datter Anne kom ofte på besøg og sad og så på Søren, når han lavede adventskranse.

Da Søren til sidst satte lys i adventskransen, spurgte Anne, hvorfor skal der lys i?

"Ja, det er en længere historie," fortsatte Søren, "men nu skal du høre.

 Det har jo med Gud at gøre, for Han er lys, og der er slet intet mørke i Ham.

Da Han skabte det hele, sagde Han: "DER BLIVE LYS" og der blev lys, - og Gud så, at lyset var godt. Og Gud ønsker at sige det til hvert menneske på jorden: "DER BLIVE LYS"

Gud har givet os en bog, der er fuld af lys. Lukker vi den, slukker vi lyset, men åbner vi

den, tænder vi lys. Når man er ked af det og læser lidt i bogen, så opdager man lyset, og hvor lyset er, kan mørket ikke gro.

"Men hvad betyder det andet lys så?", spurgte Anna nu utålmodigt..

"Det drejer sig stadig om en konge," svarede Søren, og det andet lys betyder lyset fra bjerget:
Engang gik Jesus og tre af hans venner op på et højt bjerg. De tre venner blev pludselig bange, for der skete noget højst besynderligt  Der står i Bibelen, at "Jesus blev forvandlet for deres øjne, hans åsyn strålede som solen og hans klæder blev hvide som sne" Peter var en af vennerne. Han hørte en røst fra
himlen, der lød: "Denne er min søn, den elskede.I ham har jeg velbehag." Peter glemte det aldrig, heller ikke det, der skete ved bjergets fod. "Åh du vantro og forvildede slægt", sagde Jesus, "hvor længe skal jeg tåle jer"?
"Hvis I har tro som et sennepsfrø, kan I sige til dette bjerg. Flyt dig derfra og derhen, så ska det flytte sig. Intet vil være umuligt for jer."

Også det andet lys kan udtrykkes med en sang sagde Søren og begyndte at synge:

"Han er den rettes glædessol,
som lyser fra Guds nådestol;
ved ham, Guds søn, det lysne må
udi vort hjertes mørke vrå.".