I et hus i udkanten af skoven boede to gamle mennesker, der lavede adventskranse. Genboens datter Anne kom ofte på besøg og sad og så på Søren, når han lavede adventskranse.

Da Søren til sidst satte lys i adventskransen, spurgte Anne, hvorfor skal der lys i?

"Ja, det er en længere historie," fortsatte Søren, "men nu skal du høre.

 Det har jo med Gud at gøre, for Han er lys, og der er slet intet mørke i Ham.

Da Han skabte det hele, sagde Han: "DER BLIVE LYS" og der blev lys, - og Gud så, at lyset var godt. Og Gud ønsker at sige det til hvert menneske på jorden: "DER BLIVE LYS"

Gud har givet os en bog, der er fuld af lys. Lukker vi den, slukker vi lyset, men åbner vi

den, tænder vi lys. Når man er ked af det og læser lidt i bogen, så opdager man lyset, og hvor lyset er, kan mørket ikke gro.

"Men hvad betyder det fjerde lys så så?", spurgte Anna nu utålmodigt..

Søren svarede tålmodigt ja endeligt er der så det fjerde lys.
 

"Det fjerde lys er lyset fra graven, opstandelseslyset.

Jesus opstod påskemorgen. Hans lys forvandlede sorg til glæde.

Der blev virkelig glæde blandt disciplene, da det gik op for dem, at deres mester levede."

Også her knyttes der en sang til" sagde Søren og begyndte at synge:

"Retfærdig kommer han herned

og bringer liv og salighed;

sagtmodig er med hjælp han nær,

barmhjertighed hans scepter er."

"

"Det fjerde lys har ild fra alle tre,

en pinseglød i vores hjerte,

så vi for dem, der intet lys kan se,

kan tænde kun en lille kerte.