Græskar-bjælke

Halloweenoverskrift

Halloween

Er en Amerikansk skik der hastigt er ved at brede sig til andre dele af verden også Danmark. Halloween fejres den 31 oktober, og den moderne version med udklædninger, græskar og Trick-or-treating, stammer fra USA. Her var det de mange immigranter fra Irland, Skotland og England, der under hungersnøden 1840-50 kom til USA som tog deres ganle hedenske samhain med sig,  og i det 19'ende århundrede, udviklede den til Halloween som vi kender i dag

Samhain

Det er en gammel keltisk tradition en slags høstfest. Man fejrede at høsten var i hus, og markerede at sommerens lyse tider blev erstattet af vinterens mørke tider. Samhain dag/aften var dog også forbundet med meget overtro. Natten mellem 31. oktober og 1. november blev tid og rum ophævet, og det skulle blandt andet være muligt for de døde ånder og andre overnaturlige væsner at komme ind blandt mennesker. For at holde disse uønskede væsner borte, udhulede man roer og satte levende lys i dem, så de kunne lyse ud i den mørke nat.

Allehelgensaften

Kristendommen "overtog" samhain, og gjorde den til en ikke-hedensk begivenhed: Allehelgen.

Denne dag/aften ærede man de afdøde, og det mystiske og okulte ved Samhain blev undertrykt.

Mange forbinder Halloween med udhulede græskar, men oprindeligt var det faktisk udhulede roer, som fandtes i stort tal i bl.a. Irland.

Græskarbjælke

Jack-O-Lanternen

Et folkesagn fortæller om hvordan Jack-O-Lanternen (roelygten) blev til. 'Stingy Jack' en fordrukken og nærig smed som det lykkedes for at snørre Fanden et par gange

Første gang var under et værtshusbesøg, hvor Jack havde været i drikkelag med Fanden selv. Da han ikke ville betale fik han Fanden til at forvandle sig til en sølv mønt, til at betale med. Men Jack tog i stedet hurtigt mønten og lagde den i sin pung. Da pungen indeholdt et sølvkors havde Fanden ingen mulighed for at trylle sig tilbage. Fanden indgik hermed den aftale med Jack, at han ville undlade at genere Jack i 10 år, mod at slippe fri.

Anden gang var da Fanden mødte op efter de ti år, og krævede Jacks sjæl. Jack sagde han var klar til at følge med, men det træ de stod ved bar nogle prægtige æbler, så kunne Fanden ikke lige først kravle op efter et sidste æble til ham. Idet Fanden kravlede op i træet, skyndte Jack sig at skære et kors i træet med sin kniv. Fanden kunne ikke passere korset og var fanget oppe i træet. Jack forlangte nu at Fanden afslog at tage hans sjæl nogensinde, og det han fik garanti derfor.

Da Jack endelig døde mange år senere og stod foran himmerigets port fik han ikke lov til at komme ind i himlen. Han havde mildt sagt ikke ført et gudfrygtigt og næstekærligt liv. Han måtte derfor tage turen til helvedes port. Fanden ville imidlertid heller ikke lukke ham ind, og det var fordi han havde afskrevet Jacks sjæl fra helvede ved deres tidligere aftale. Gå tilbage hvor du kommer fra, blev der sagt til Jack.
Da vejen tilbage var gennem kulde og mørke bad Jack om i den mindste at få noget lys med på vejen, og Fanden sparkede et stykke glødende kul ud til ham. Det eneste Jack kunne finde til at bære kullet i var en roe, og han udhulede den, så den kunne bruges som lygte.
Med lyset fra denne Jack O- Lantern må Jack nu vandre hvileløst om i mørket mellem himmel og jord ventende på Dommedag.