Hvor længe vare julen ?
Et simpelt spørgsmål, der slet ikke er så enkelt at besvare. Svaret kommer blandt andet an på hvilken tid vi snakker om og hvor vi geografisk befinder os. Den første grund til at det er svært at give et klart svar er at der er uenighed om hvornår julen starter. Herhjemme og i resten af Norden anses julen for at starte den 24. december, altså juleaften, mens den mange andre steder i verden starter den 25. december, altså 1. juledag den dag Jesus bliver født. Når vi i Norden siger at julen starter juleaften 24. december skal vi tilbage til tiden før de mekaniske ures fremkomst, da var det skik at den nye dag ikke startede ved midnat, men ved solnedgang. Endelig var der også nogen, der regnede adventstiden med i juletiden. Der er også stor forvirring om, hvornår julen slutter. De fleste vil i vore dage nok sige at julen begynder juleaften 24. december og varer til og med 2. juledag 26. december, men igen er der mange forskellige meninger derom.
Tidligere tider var det en fast hilsen når man trådte ind i et hjem i julen “Gud signe eders Jul! Jul til Paaske”. der er nok ingen der har holdt jul hverken til påske eller fastelavn. Det kunne man ellers tro når man høre teksten i en meget populær gammel julesang
og julen varer li’ til påske. Nej det’ ikke sandt, nej det ikke sandt, for ind imellem kommer fasten
Ifølge kirken startede julen 24. december om aftenen og slutter 5. januar Hellig Tre Kongers aften, her tændte man for sidste gang juletræet og man fik noget godt at spise noget lignende det man fik juleaften. Dagen efter 6. januar Hellig Tre Kongers dag var tidligere en helligdag, det var derfor almindeligt at den mange steder gled med ind i julen.
6. januar Hellig Tre Kongers Dag eller trettende dages jul også kaldet Gamle Juledag. Dagen blev fejret som de rigtige juledage man spiste julemad og drak en skål for det nye år. Dagen var også en vigtig mærkedag for vejret. Dersom det var fint og klart vejr på trettendedagen ville det blive et godt og grøderigt år sae man. Været denne dag ville vare i 13 dage. Nå begyndte også den koldeste del af vinteren. Trettendedagen blev også af nogen kaldt Afrejsedag. Det var fordi julehelgen nu var ovre og alle gæster skulle nu rejse hjem. Nogen brugte i stedet tyvendagsjul til afrejsedag. I tidligere tider var der også en form for uhygge og overtro forbundet med Julen. Om aftenen trettende dages jul var det bedst at holde sig indendøre der begyndte Asgårdsreia sit tilbagetog. Asgårdsreia var frygtet blandt bondebefolkningen det et var et larmende rasende optog af voldsmænd, mordere, løsagtige fruentimmer bedragere, drukkenbolte, liderlige kvinder og al slags uhyggeligt troldpak som for henover himlen på ildspudlende heste
Billedet herover til venstre Asgaardsreien fra 1872 malet af Peter Nicolai Arbo. Billedet til højre er holdt i en mere munter streg er fra 1922 af Nils Bergslien.. Den mere afslappede humoristiske i billedet til højre viser nok meget godt befolkingens mere afslappede holdninger til disse uhyggelige mytoloske væsener i 1900tallet.
Tyvende dag jul 13. januar eller tyvendedages jul nu er det endelig punktum for julen. Alt som har med julen at gøre skal nu pakkes bort, også julenegene udendørs. Tyende Dagen blev omtalt allerede i midten af 1200-tallet som gisladag. I Sverige har Kong Knud den Store navnedag den trettende januar (Den samme der i Danmark kaldet Knud II og i Norge Knud den Mektige) og det hedder det sig at på Tjugondag Knut dansas julen ut. På noen steder blev julen jaget ud med birkeris. Man gik da fra rum til rum og der blev slået med riset i hver krog og julen blev til slut jaget ud gennem døren. Tyvende dag jul var den absolutt sidste dagen for et efterjulsgilde med de sidste rester af julemaden og -drikken. På Primstaven er merket med blandt andet en fejekost og et drikkehorn som stod på hovedet.. Fjiekosten var til at feje julen ud og det omvendte drikkehorn viser at juleøllet skulle være drukket op denne dag.
Forvirringen om julens længde går langt tilbage i tiden i den ældste danske kirkelov fra 1171 omhandlende Sjælland fastsættes juletiden på denne måde »Iulæ hælgh fran aduent oc til atænd dagh æfti tolftæ dagh.« Her regnes adventstiden med i julen: en lidt mystisk formulering af afslutningen med otte dage efter efter tolv dage. Kunne måske betyde at de første tolv dage var mere strengt hellige end de følgende otte dage. Men på denne måde når man også her frem til at julehelgen slutter på tyvendedages jul. Som det ses har det været svært at få julen afsluttet, men alt alt skal dog have ende og de sidste Spor af Julen forsvandt, naar man nogle Dage efter Skt. Knud paa den saakaldte "Brokke- eller Bryggemisse" fortærede alle Levningerne af julemaden, skaarne smaat og kogte sammen til en ubestemmelig Blanding.
God jul