Top Banner

Juletylvten
er et navn for de 12 dage fra 25. december til Helligtrekonger
Vejret spillede jo førhen en afgørende rolle for bondefamiliens produktion og økonomi, efter en fejlslagen høst lurede sultens spøgelse, og i juletylvten tog man varsler af vejret de kommende 12 måneder.
Symboler for vejret i hver af de 12 juledage (Juletylvten)blev derfor tegnet eller skåret i en loftsbjælke – de såkaldte julemærker – og herudfra kunne man så tolke det kommende års vejrlig. Udtrykket "efter alle julemærker at dømme" refererer til sådanne julemærker.
I gennem 1100-tallet blev Juletylvten indført i kirkelovene Baggrunden for dette var de julestuer, med dans, jule- og sanglege som blev afholdt i disse dage, der efter kirkens mening var for løsslupne. Under Juletylvten måtte ingen ufred forekomme - hvilket sikkert har forebygget slagsmål i julestuerne.
I middelalderen var det en fastslået kendsgerning at under Juletylvten stod solen stille. Derfor måtte heller intet andet dreje rundt - det var derfor forbudt at spinde og at bruge bor.
Juletylvten blev opretholdt frem til 1770, hvor den blev afskaffet ved kongelig indgriben. Kongen mente at der burde arbejdes, og juletylvten som arbejdsfri dage blev derfor ophævet.
Ordet Tylvte kendes også fra denne talemåde:” At tylvte ondet over nogen” - at ønske nogen 12 ulykker.
Herunder en stregtegning med eksempler på julemærker:
Julemærker - Juletylvten


Nedenstående beskrivelse er hentet fra bondepractikaen
Det første mærke skulle varsle om januar måned i det kommende år. Mærket nummer to handlede om februar, osv. Omkring månedsmærkerne tegnede han hver dag en kridt­cirkel. Var vejret tungt og skyet juledag, blev kridtcirklen om januar stående urørt. Skiftede vejret til det bedre op ad dagen, blev halvdelen af cirklen re­duceret til en række prikker.
Bonden tegner julemærker
Anden juledag fortsatte markeringen på samme måde, men denne gang omkring kridtmærke nummer to i loftsbjælken. De følgende dage blev mærke efter mærke og vejrlig efter vejrlig noteret på samme måde. Efter 12 dage havde bonden så et billede af, hvordan vejret havde opført sig, og teorien var den, at de følgende 12 måneder vejrmæssigt ville blive på samme måde som de 12 første dage efter jul. Med sine sirligt tegnede julemærker var han forberedt på det kommende år og kunne plan­lægge såning, høst, etc..
 
Tilst 200 år
Fra landsby til Global forstad
Tilbage Tilst Arkiv