|
||||||||||||
|
Den stille uge eller passionsugen tidligere også kaldet dimmelugen er ugen før påskedag »Påskedag falder altid på den første søndag efter første fuldmåne efter forårsjævndøgn.«Dette blev besluttet af kirkeforsamlingen i Nikæa år 325 e.f.k.. Efter denne regel kan det tidligst kan være påskedag 22. marts og senest den 25 april, og udfra hvornår det er påskedag fastlægges alle de andre af forårets bevægelige helligdage. Når påskeugen i tidligere tider også blev kaldt den stille uge hænger det sammen med at man i de gamle bondesamfund tog det med stilhed i tiden op til påske meget alvorligt. Det arbejde der ikke kunne ligge stille, skulle udføres så stille som muligt. Der skulle være tid til fordybelse og eftertænksomhed. Men selv i vor tid skal vi ikke så mange år tilbage før dette med stilhed stadig blev taget alvorkigt, butikkerne skulle være lukkede, biograferne og teaterne skulle også være lukkede. Radioens og TVs programmer og musik valg bar også præg af højtid og stilhed. I dag er der ikke meget tilbage af stilheden omkring påske, fred, ro og stilhed er blvet en mangelvare, Når påskeugen også blev kaldt dimmelugen hænger det sammen med at i ugens sidste tre dage de såkaldte dimmeldage -skærtorsdag, langfredag og skidenlørdag- skulle selv kirkeklokkerne ringe med dumpere klang, kneblen blev omviklet med klæde eller tovværk eller kneblen blev udskiftet med en knebel ef træ en såkaldt dymbill, klokkerne fik derved en dumpere klang. Den førstedag i påskeugen er Palmesøndag den dag hvor Jesus fulgt af sine diciple red ind i jerusalem på et æsel, hvor folkemængen tiljuble ham som en konge og viftede med palmegrene og strøede palmegrene på jorden foran ham, deraf kommer navnet Palmesøndag. Blåmandag i katolsk tid kaldtes mandagen i påskeugen for blåmandag, det skyldtes at alteret den dag var dækket af en blå dug Klokkeonsdag er et gammelt dansk svensk navn for onsdagen før skærtorsdag, klokkens knebel skulle da være bundet fast så kolkken ikke kunne lyde. Skærtorsdag spiste man søbekål en suppe der blev kogt på ni forskellige slags grønt. Når påsken faldt tidlig kunne det være svært at skaffe ni forskellige slags grøntsager, så måtte man suplere med hvad man kunne finde af friske grønne spire f.eks. skud fra stikkelbærbuske, skvaderkål selv græs kunne bruges. Efter sigende havde nikålssuppen også en gavnlig virkning på helbredet, og hvis man ikke spiste ni-kål, kunne man få forskellige skavanker i det nye år som hovedpine, mavesmerter eller ”rygværk”.. Når der netop skal bruges ni slags grønt skyldes at ni-tallet er et helligt tal. Det skyldes sikkert først og fremmest den kendsgerning at der går ni måneder fra undfangelse til fødsel. Der er også noget magisk ved tallet ni ligegyldigt hvilket tal du ganger med ni vil resultates tværsum aldtid blive ni.
Langfredag
dagen hvor Jesus blev korsfæstet var der abnsolut intet at fjere, og maden
skulle være det simpleste, så der spiste man rugmelsgrød. En ret der skulle
kunne beskytte mod mavepine og rygsmerter, |
||||||||||||
|
||||||||||||
|
Påskedag
var en glædens dag. I Katolsk tid var det brugt at gå ud tidlig påske
morgen for at se solen danse. Man sagde at solen dansede af glæde over
at Jesus var opstanden fra de døde. Efter reformationen gled skikken ud
og efter kalender reformen forsvandt den helt. Senere er skikken med at
se pinsesolen danse opstået, men her er det helt andre årsager der er
grunden. Noget andet der hauppleres med en snaps man skulle så være sikret mod Kolden (koldfeber) i det følgende år. Der fandtes dog også gode råd hvis nogen var så uheldig at have fået Kolden r med påskesolen at gøre er at det skulle være godt for helbredet at se mod solen og spise et æbel på fastende hjerte det skulle modvirke rygværk i det kommende år. Evt. kunne æblet s Når et menneske har Feberen eller Kolden, skal man tage leveren af en muldvarp og gøre den til pulver. Den skal to gange indgives den syge i brændevin Når et menneske har Kolden eller Feberen skal han tage en halv skilling Skorpionolie |
||||||||||||
|
||||||||||||
