INTERNET ALMANAK _ ÅRHUS NV

INTERNET ALMANAK - ÅRHUS NV

 Her vil snart komme en side om mine interesser, nemlig slægtsforskning, lokalhistorie. PÅ GENSYN
 

Påskeugen
Den stille uge eller
Dimmelugen

God Påske

Den stille uge eller passionsugen tidligere også kaldet dimmelugen er ugen før påskedag

»Påskedag falder altid på den første søndag efter første fuldmåne efter forårsjævndøgn.«Dette blev besluttet af kirkeforsamlingen i Nikæa år 325 e.f.k.. Efter denne regel kan det tidligst kan være påskedag 22. marts og senest den 25 april, og udfra hvornår det er påskedag fastlægges alle de andre af forårets bevægelige helligdage.

Når påskeugen i tidligere tider også blev kaldt den stille uge hænger det sammen med at man i de gamle bondesamfund tog det med stilhed i tiden op til påske meget alvorligt. Det arbejde der ikke kunne ligge stille, skulle udføres så stille som muligt. Der skulle være tid til fordybelse og eftertænksomhed. Men selv i vor tid skal vi ikke så mange år tilbage før dette med stilhed stadig blev taget alvorkigt, butikkerne skulle være lukkede, biograferne og teaterne skulle også være lukkede. Radioens og TVs programmer og musik valg bar også præg af højtid og stilhed. I dag er der ikke meget tilbage af stilheden omkring påske, fred, ro og stilhed er blvet en mangelvare,

Når påskeugen også blev kaldt dimmelugen hænger det sammen med at i ugens sidste tre dage de såkaldte dimmeldage -skærtorsdag, langfredag og skidenlørdag- skulle selv kirkeklokkerne ringe med dumpere klang, kneblen blev omviklet med klæde eller tovværk eller kneblen blev udskiftet med en knebel ef træ en såkaldt dymbill, klokkerne fik derved en dumpere klang.

Den førstedag i påskeugen er Palmesøndag den dag hvor Jesus fulgt af sine diciple red ind i jerusalem på et æsel, hvor folkemængen tiljuble ham som en konge og viftede med palmegrene og strøede palmegrene på jorden foran ham, deraf kommer navnet Palmesøndag.

Blåmandag i katolsk tid kaldtes mandagen i påskeugen for blåmandag, det skyldtes at alteret den dag var dækket af en blå dug

Klokkeonsdag er et gammelt dansk svensk navn for onsdagen før skærtorsdag, klokkens knebel skulle da være bundet fast så kolkken ikke kunne lyde.

Skærtorsdag spiste man søbekål en suppe der blev kogt på ni forskellige slags grønt. Når påsken faldt tidlig kunne det være svært at skaffe ni forskellige slags grøntsager, så måtte man suplere med hvad man kunne finde af friske grønne spire f.eks. skud fra stikkelbærbuske, skvaderkål selv græs kunne bruges. Efter sigende havde nikålssuppen også den egenskab at man undgik koldfeber det næste år. De Ni forskellige slags grønt symboliserede de månedskifter fra barnets undfabgelse til dets fødsel.

Langfredag dagen hvor Jesus blev korsfæstet var der abnsolut intet at fjere, og maden skulle være det simpleste, så der spiste man rugmelsgrød. En ret der skulle kunne beskytte mod mavepine og rygsmerter,
Nogen startede dagen med på fastende hjerte at spise et æbel det skulle kunne beskytte mod tandpine.

  Lørdag eller skidenlørdag her skulle alt skidtet skrubes ud, der skulle vaskes menneskene skulle også vaskes alt skulle være rent og klart til at fejre påsken søndag og mandag. Lørdagen blev også kaldt stumpelørdag, for at antyde at dagen var for kort, til alt det der skulle nås. Lørdag spiste man skidenæg hårdkogte æg i sovs smagt til med stærk fiskesennep. Vaskedag
Hekse

Påsken og folketroen

I tidligere tider gik kristendom og overtro hånd i hånd, i de gamle bondesamfund var troen på onde kræfter såsom hekse troldtøj og lignende meget håndgribelig, og disse kræfter var særlig stærke op til højtider.

Fra dansk fortælletradition kendes føgende:
Natten til skærtorsdag kaldet St. Skadesaften mødtes troldkvinderne i Troms Kirke til obsskønne festlighedder med Djævlen og for at forny deres pagt med Satan.

I kirkeporten stod mørkets fyrste og bød velkommen og bad høvisk heksene kysse sig i rumpen.
Indenfor stod fandens oldmor og gjorde honør for gæsterne fra syd.
I nordjylland var der en karl der arbejde på en gård, hvor der også boede en gammel kone, der gik for at være heks.
Karlen havde hørt at alle troldkvinder hver Sankt Skadesaften red på et kosteskaft til Troms kirke. Ved begyndelsen til en sankt Skadesaften så manden at den gamle kone tog kosteskaftet og smurte salve på det. Manden så sit snit til at tage noget af salven og smurte det på en stok. Da det blev mørkt, satte den gamle kone sig på kosteskaftet og sagde: "Lige ud, ingenting imod, indtil Troms kirke". Manden gentog efter hende. Dermed gik det over stok og sten i en voldsom fart, og til sidst kom manden til en kirke hvor en række kvinder allerede trådte dansen. Manden stod i våbenhuset og så på den hedenske vildskab som udfoldede sig. Han ledte mellem de mange kosteskafte som stod i våbenhuset efter den gamle kones, og omsider fandt han det. Som han der stod og holdt på det, blev han pludselig opdaget, og sagde uden at tænke sig om: "Lige ud, alting imod." Dermed red den stakkels karl i modt hus og kirker og var næsten halvdød inden han kom hjem. Efter tre år kom så den gamle konen hjem fra Troms kirke. Manden havde jo taget hendes kosteskaft, sådan at hun måtte gå den lange vej hjem fra Troms kirke.

På sankt skadesaften skulle man sørge for at alle de redskabeer som heksene kunne bruge som transport midler var fjernet f.eks. grisler og rager til de udendørs bageovne. Hvis en heks fløj afsted på disse, ville man få dårligt brød hele året.

For at beskytte sig mod heksene var det godt at ståle, man kunne sætte leen i sin sædbunke eller lignende for at de hekse der svirrede omkring ikke kunne skade sæden.

Skærtorsdag skulle heksene være hjemme igen inden kirkekolkkerne ringede så de kunne gå i kirke ligesom ordetlige folk.

Hvis man gerne ville vide hvem der i sognet var hekse, skulle man gå til gudstjeneste skærtorsdag med et hønikeæg i lommen -et hønikkeæg er det føste æg en sort høne lægger- så kunne man se heksene sidde med forskelligt køkkeudstyr på hovedet f.eks.gryder, potter, pander og spande.

Hekse
Skærtorsdags Nikål som Anne kogte den til skærtorsdag 1788
Kog en gammel, plukket høne, som ikke lægger mere, i rigeligt vand sammen med to eller tre løg skåren i kvarte, nogle kviste tørret timian og nogle gulerødder i grove stykker, samt nogle sorte peberkorn. Salt efter behag. Kog indtil kødet falder fra benene, og tag skroget op. Pil kødet fra benene, og kom hønsekødet tilbage i suppen. Tag en god mængde grønkålsblade, og hak dem fint på hakkebrædtet. Kom den hakkede kål tilbage i suppen, og kog godt igennem ved simrevarme – gerne ½ time. Suppen må gerne blive lidt tyk, så brug rigelig med grønkål.
Anne tilsætter sin kålsuppe ni salgs frisk grønt: brændenældeskud, skvalderkål, mælkebøttespirer,græsstrå eller hvad man ellers kan finde i haver og ved gærder.

Langfredag Rugmelsgrød (2pers)
200 gr. rugmel røres ud i en gryde med en smule vand eller mælk (evt. kærnemælk) Når det er rørt ud hældes resten af vandet/mælken i - der skal bruges 1 liter.- og grøden koges. Honningen kan røres i som sødemiddel.

Skidenlørdag eller Stumpelørdag: Skidne æg en ret der også bruges i dag derforer opskriften tilpasset nutidens sptsevaner
Æggene koges i 6 minutter, til de er smilende. Pil dem. Smelt smør i en gryde ved lav varme, pisk melet i og derefter en smule mælk. Pisk mere og mere af mælken i, og kog op. Smag til med sennep, salt og peber. Kom de pillede hele æg i et fad, hæld saucen over. Drys med bacon, purløg og brøndkarse og server med godt rugbrød til. Og evt. en sprød helt enkel grøn salat, bare med lidt
Kokkepige starten af 1800-tallet God påske