Sankt Laurentius opnåede at blive kirkens skatmester med ansvaret for kirkens skatte. Men nder kristenforfølgelserne i åt 258 kræver kejser Valerien at få kirkens skatte udleveret. Laurentius bad om tre dage til at samle kirkens skatte.
Tiden brugte han til at dele ud Kirkens værdier til de fattige, samlet sammen tusinder af spedalske, blinde og syge, fattige, enker og forældreløse og gamle.
Han sagde da til kejseren: "Dette er kirkens rigdom. De evige skatte, som aldrig mindskes, men forøges hver dag".
Det gjorde kejseren så rasende at han bestemte at denne frække diakon skulle lide en langsom og smertefuld død. Han fik Laurentius arresteret, lagt på en rist og langsomt stegt over svag varme. Leende sa Laurentius til kejseren: "Nu er den ene siden stegt. Vend på stegen!" Og glad for at han er blevet fundet værdig til den evige glæde, takkede han Gud, bad for Roms omvendelse og døde. Og må den helliges død styrke de kristne i troen.