Sankt Scholastica

De to tvillingesøskende stod hinanden meget nær men da de efter klostrets regeler ikke kunne mødes der mødtes de en gang om året i et hus nær Montecassino. Her bad de sammen til Gud og talte om religiøse spørgsmål. Den sidste gang de mødes har Scholastica en anelse om at det vil blibe sidte gang de ser hinanden i live så da de har spist aftensmad og natten faldt på gjorde Bennedikt sig klar til at gå til bage til sit kloster, Men Scholastica bad indtrængende sin bror om at blive xå de sammen kunne fortsætte indtil næste morgen med at drøfte religiøse spørgsmål. Han afslog dog da klostrets ordensregler påbød ham at vende tilbage til klostret . Så bøjede hovedet og bad og pludselig brød et voldsomt uvejr løs så det var umuligt for Bennedikt og hans ledsager at drage tilbage til klosteret så Scholastica fik sin vilje. Bennedikts beskyldte Scholastica for at have forårsaget dette og søsteren sagde: «Jeg bad dlg om en tjeneste, men du nægtede det. Jeg bad da Gud om det samme, og han indvilligede deri». De fortsatte så deres samtaler om himlens glæder, og morgenen efter drog Benedikt med hans følge tilbage til Montecassino. 
Tre dage senere døde Scholastica Bennedikt der bad i sin klostercelle så hendes sjæl stige til himmels i form af en hvid due. Bennedikt sendte nogle munhe af sted for at hente liget af sin tvillingesøster som han gravlagde i Johannes Døberens kapel i en grav han havde forberedt til sig selv. Ifølge traditionen skete det i år 543. Da Bennedikt døde fire år senere blav han gravlagt i samme grav.

Optakten til optøjerne var et skænderi i Swindlestock Tavern mellem to studerende ved universitetet Walter Spryngeheuse og Roger de Chesterfield og Tavern ejeren John Croidon . De to studerende klagede over kvaliteten af øllet det med førte en udveksling af ukvemsord der sluttede med at de studerende smed deres drikkevarer i hovedet på John Croidon. Det førte til at der i de følgende to dage var væbnede sammenstød mellem ca. 200 studerende og forsker fra universitetet og lokalbefolkningen da stridighederne standsede var det 63 dræbte fra universitetet og 30 fra lokalbefolkningen.  Tvisten blev senere afgjort ved retten til universitetets fordel og det blev oprettet et charter der pålagde byens borgmester og rådmænd hvert år på Scholastica dag at gå barhovedet gennem byen og betale en penny i bøde til universitetet t  for hver af de 63 dræbte fra universitetet.  Dette sluttede først 470 år senere da borgmesteren nægtede at deltage deri.

Så sent som i 1955 ved en mindehøjtidelighed for optøjerne i 1355 fik borgmesteren tildelt en ærestitel ved  universitetet og rektor gjort til honorær Freeman.