| |
Skudår - Skuddag
|
|
Skuddag er
en ekstra dag der føjes til kalenderen i skudår så året kommer til at
bestå af 366 dage fremfor et normal års 365 dage og februar måned får 29
dage fremfor normalt 28 dage. Nu kunne man jo frites til at tro at
skuddag er den 29. februar, men det er ikke tilfældet. I skudår er
skuddagen den 24. februar. Årsagen hertil skal findes langt tilbage i
tiden. I Romerriget var februar den sidste måned i året og februar havde
kun 23 dage så det var naturligt at skuddagen blev den 24.. |
 |
Kejser Juilus Cæsar |
I Romerriget anvendtes "Romulus's
kalender". I denne havde året kun 10 måneder a 29½ dag. Men
årstiderne ifølge kalenderen var med tiden kommet helt ud af
trit med årstiderne i virkeligheden. Kejser Julius Cæsar lod
derfor sin hofastronom grækeren Sosigenes udarbejde en ny
kalender der fik navnet den Julianske kalender for at rette op
på dette Ifølge den nye kalender var et normal år 365 dage og
hvert fjerde år var skudår hvor der blev indsat en ekstra dag i
februar måned Den nye kalender blev indført i år 46 f.kr. som
blev et år på 445 dage det længste i historien. det blev nemlig
forlænget med 23 dage, der blev indsat i februar. Men for at
bringe kalender og solår i overensstemmelse måtte der yderlig
indsættes 67 dage, der blev skudt ind mellem november og
december |
|
| Det julianske år på 365,25 dage er
imidlertid 11 minutter og 14 sekunder for langt i forhold til et
solår efter århundredes forløb var der igen uoverensstemmelse
solåret og kalenderen Derfor indførte pave Gregor 13. den
gregorianske kalender i år 1582 med forbedrede regler for
skudår. Ifølge disse skal hele århundreder (som 1700, 1800, 1900
osv.) kun være skudår, hvis de er delelige med 400. Således er
år 2000 et skudår, mens år 1900 ikke er det. Ved indførelsen af
den gregorianske kalender bestemte Gregor 13. desuden, at den 4.
oktober 1582 (juliansk) skulle efterfølges direkte af den 15.
oktober 1582 (gregoriansk). Hermed blev 10 dage indhentet, der
omtrent svarede til den forskydning i forhold til solåret, der
var opstået siden indførelsen af den julianske kalender. |
 |
|
Giftelysten kvinde indfanger mand |
Ifølge gammel tradition må
kvinderne fri til mændene på skuddag. Dersom manden undslår sig,
skal han betale en bod igen ifølge traditionen i Danmark 12par
silkehandsker eller 12 par silkestrømper
Skikken skulle være indstiftet af den
skotske dronning Margaret i 1288. Hun skulle have dekreteret, at
enhver kvinde kunne bejle til en mand på skuddagen, og at manden
skulle betale bøde, hvis han undslog sig.
En anden forklaring på traditionen
med kvinders skuddagsfrieri er en irsk folkelig legende. Den
fortæller, hvordan St. Brigid af Kildare fortalte Irlands
nationalhelgen St. Patrick, at de unge kvinder der blev opdraget
i hendes kloster, var kede af, at de ikke havde friere. Efter at
St. Patrick havde foreslået, at kvinderne kunne fri hvert fjerde
år, blev de to helgener enige om, at det skulle være i skudår |
|
| |
