Top Banner

 

Skudår - Skuddag

Skuddag er en ekstra dag der føjes til kalenderen i skudår så året kommer til at bestå af 366 dage fremfor et normal års 365 dage og februar måned får 29 dage fremfor normalt 28 dage. Nu kunne man jo frites til at tro at skuddag er den 29. februar, men det er ikke tilfældet. I skudår er skuddagen den 24. februar. Årsagen hertil skal findes langt tilbage i tiden. I Romerriget var februar den sidste måned i året og februar havde kun 23 dage så det var naturligt at skuddagen blev den 24.. Kalender med skuddag
Kejser Julius Cæsar
Kejser Juilus Cæsar
I Romerriget anvendtes "Romulus's kalender". I denne havde året kun 10 måneder a 29½ dag. Men årstiderne ifølge kalenderen var med tiden kommet helt ud af trit med årstiderne i virkeligheden. Kejser Julius Cæsar lod derfor sin hofastronom grækeren Sosigenes udarbejde en ny kalender der fik navnet den Julianske kalender for at rette op på dette Ifølge den nye kalender var et normal år 365 dage og hvert fjerde år var skudår hvor der blev indsat en ekstra dag i februar måned Den nye kalender blev indført i år 46 f.kr. som blev et år på 445 dage det længste i historien. det blev nemlig forlænget med 23 dage, der blev indsat i februar. Men for at bringe kalender og solår i overensstemmelse måtte der yderlig indsættes 67 dage, der blev skudt ind mellem november og december
Det julianske år på 365,25 dage er imidlertid 11 minutter og 14 sekunder for langt i forhold til et solår efter århundredes forløb var der igen uoverensstemmelse solåret og kalenderen Derfor indførte pave Gregor 13. den gregorianske kalender i år 1582 med forbedrede regler for skudår. Ifølge disse skal hele århundreder (som 1700, 1800, 1900 osv.) kun være skudår, hvis de er delelige med 400. Således er år 2000 et skudår, mens år 1900 ikke er det. Ved indførelsen af den gregorianske kalender bestemte Gregor 13. desuden, at den 4. oktober 1582 (juliansk) skulle efterfølges direkte af den 15. oktober 1582 (gregoriansk). Hermed blev 10 dage indhentet, der omtrent svarede til den forskydning i forhold til solåret, der var opstået siden indførelsen af den julianske kalender. Almanak 1700
Giftelysten kvinde indfanger mand

Giftelysten kvinde indfanger mand
Ifølge gammel tradition må kvinderne fri til mændene på skuddag. Dersom manden undslår sig, skal han betale en bod igen ifølge traditionen i Danmark 12par silkehandsker eller 12 par silkestrømper
Skikken skulle være indstiftet af den skotske dronning Margaret i 1288. Hun skulle have dekreteret, at enhver kvinde kunne bejle til en mand på skuddagen, og at manden skulle betale bøde, hvis han undslog sig.
En anden forklaring på traditionen med kvinders skuddagsfrieri er en irsk folkelig legende. Den fortæller, hvordan St. Brigid af Kildare fortalte Irlands nationalhelgen St. Patrick, at de unge kvinder der blev opdraget i hendes kloster, var kede af, at de ikke havde friere. Efter at St. Patrick havde foreslået, at kvinderne kunne fri hvert fjerde år, blev de to helgener enige om, at det skulle være i skudår
 

Tilst 200 år
Fra landsby til Global forstad
Tilbage Tilst Arkiv