Her vil snart komme en
side om mine interesser, nemlig slægtsforskning, lokalhistorie. PÅ GENSYN
Stavnsbåndet
1733 - 1800
Forsiden af bekendtgørelsen om Stavnsbåndets ophævelse fra 1788
20. juni 1788 Forordning om Stavnsbaandets Løsning fra
Godserne for Bondestandens mandkiøn. En dag der hvert år
burde fejres af bondestanden. Den 20 juni 1788 blev
forordningen om stavnsbåndets ophævelse underskrevet af Kong
Christian den VII
og dermed afskaffedes en af de mest forhadte bestemmelser der
nogensinde har ramt en enkelt stand (bondestanden) i den danske
befolkning. Stavnsbåndet blev gradvist afskaffet over en 12 årig periode
og var således totalt afskaffet i år 1800. Stavnsbåndet blev
indført under Christian den VI 4. februar 1733 efter stort pres
fra godsejerne og militæret. Det var godsejerens pligt for hver
20 tønder hartkorn hans gods gav at stille med en karl til
session. Militærtjenesten var meget forhadt blandt bønderkarlene
og de stak derfor ofte af når de skulle på session. Blandt andet
dette skulle st modvirke. I 1730erne var landbruget ramt af
krise, det var svært at afsætte landbrugets produkter så
priserne faldt og mange bønderkarle søgte lykken andre steder.
Det bevirkede at godsejerne havde svært ved at finde bønderkarle
til deres fæstegårde ligesom der blev generelt mangel på
arbejdskraft på godserne. Alt dette skulle stavnsbåndet
modvirke. Oprindeligt var den enkelte bundet til hjemstavnen fra
han var 14 år til han var36 år. Dette blev flere gange ændret og
var da st blev ophævet 4 år til 40 år. Stavnsbåndet var meget
forhadt blandt bondestanden. Foruden at begrænse den enkelt
bondekarl personlige udfoldelses muligheder var det et tegn på
bondestandens ringere placering i samfundet i forhold til andre
stænder der ikke var pålagt lignede begrænsninger i deres frihed
og udfoldelses muligheder. Dette stred mod fremherskende ideer
der bredte sig udover Europa om frihed og lighed for alle. Så st
blev en skamplet for Danmark. Selvom de konservative godsejer
protesterede voldsomt og gjorde gældende at det i praksis vil
være nærmest umuligt at drive godserne uden st. Efter at
Kronprins Frederik (den senere Kong Frederik VI) havde tiltaget
sig den enevældige magt fra hans far den sindssyge konge blev
der i 1786 nedsat en kommission der skulle komme med forslag om
afvikling af st. Kommissionen endte med at foreslå st afviklet
gradvis over en 12årig periode. Til gengæld skulle godsejerne
ikke lægere stille soldater til den udskrevne hær.
FRIHEDSSTØTTEN
I befolkningen var begejstringen over bondestandens
frigørelse stor og der blev startet en indsamling med
formål at skaffe midler til at rejse et monument der
skulle stå som symbol på dette i årene fremover.
Den 31
juli 1792 lagde den daværende kronprins Frederik
grundstenen til Frihedsstøtten til minde om de reformer
i 1700tallet og 1800tallet som danner grundlag for at vi
i dag lever som frie individer i et frit og demokratisk
samfund. Monumentet stod færdig i 1797. Frihedsstøtten blev placeret
udenfor Københavns volde ved Vesterport i en
træomkranset runddel i landlige omgivelser.
Frihedsstøtten er tegnet
af Nikolaj Abraham Abildgaard, men er blevet til i
samarbejde mellem flere kunstner. Frihedsstøtten er ca.
20 meter høj og består af en obelisk af røde sandstens
kvadre, et postament af grå marmor og en sokkel på tre
trin af rødsandsten
Figuren til højre her ses
postkort med Frihedesstøtten på den oprindelige
placering
Da udgravningen til
Boulevardbanen blev påbegyndt i 1909 blev Frihedsstøtten
nedtaget. Det blev starten på en større debat om hvor
FRIHEDSSTØTTEN SKULLE GENOPSTILLES enden på debatten
blev dog at den kun blev flyttet ganske kort idet den i
1911 blev genopstillet kun 5,3 meter vest for sin
oprindelige placering- Samtidig med flytningen blev de
fire kvindefigurer der var meget forvitret erstattet af
fire andre genskabt af Jens Lund. Vejrliget igennem
en mere end 200 års periode havde været meget hård ved monumentet, det var fyldt med vand og ved
at forgå. Så i 1994 blev selskabet til restaurering af
frihedsstøtten stiftet. Selskabet gik i gang med at
indsamle penge til renoveringen. Det blev en stor og
kostbar opgave for selv med den store udvikling som
teknologien havde gennemgået i de 200 år siden
monumentet blev rejst første gang, viste det sig at være
en svær opgave med samme præcision som dengang.
Figuren til højre her ses
Frihedsstøtten på sin nuværende placering
FRIHDSSTØTTEN FRA 1797
Ovenstående er en fotografisk gengivelse af et maleri
malet af Christoffer Wilhelm Eckersberg i 1844 på
bestilling af kongefamilien. Maleriet viser Kong
Christian den VII på sin hvide hest med kronprinsen
bagved efterfulgt af kongens soldater. Kongen bliver
hyldet af bønder i nationaldragter der på den måde viser
deres taknemlighed over at Kongen har ophævet
Stavnsbåndet
Borgerdyd Med en krans af egeblade det religiøse
symbol på tro og udholdenhed Af Nicolai Dajon
Tapperhed Løveskindet som kvinden bære på hovedet
symboliserer tapperhed. Og staven med et flag
symboliserer nationens dyder frihed og enhed. Af Nicolai Dajon
Bondefliden Her
ses kvindefiguren med et overflødighedshorn og en plov.
Andreas Weidenhaupt
Troskaben Her
ses kvindefiguren med en hund ved sine fædder et symbol
på troskab Johannes Weidewelts
Østsiden
Kongen
kiendte at Borgerfriehed bestemt ved
retfærdig Lov giver Kierlighed til Fædreland mod til dets Værn lyst til Kundskab Attraae til Flid Haab om Held
Billedet til venstre Det
ene af fodsykkets relieffer Retfærdigheden
Johannes Weidewelts
Vestsiden
Kongen
bød Stavnsbaandet skal ophøre Landboe Lovene gives Orden og
Kraft at den frie Bonde kan vorde kiek og oplyst flittig og god hæderlig Borger lykkelig
Billedet til højre Det
andet af fodstykkets relieffer Frigørelsen
Andreas Weidenhaupts