Web - ALMANAK - ÅRHUS NV

 Her vil snart komme en side om mine interesser, nemlig slægtsforskning, lokalhistorie. PÅ GENSYN
 

Stavnsbåndet

1733 - 1800

Stavnsbåndet

Forsiden af bekendtgørelsen om Stavnsbåndets ophævelse fra 1788

20. juni 1788 Forordning om Stavnsbaandets Løsning fra Godserne for Bondestandens mandkiøn.
En dag der hvert år burde fejres af bondestanden.
Den 20 juni 1788 blev forordningen om stavnsbåndets ophævelse underskrevet af Kong Christian den VII og dermed afskaffedes en af de mest forhadte bestemmelser der nogensinde har ramt en enkelt stand (bondestanden) i den danske befolkning. Stavnsbåndet blev gradvist afskaffet over en 12 årig periode og var således totalt afskaffet i år 1800.
Stavnsbåndet blev indført under Christian den VI 4. februar 1733 efter stort pres fra godsejerne og militæret. Det var godsejerens pligt for hver 20 tønder hartkorn hans gods gav at stille med en karl til session. Militærtjenesten var meget forhadt blandt bønderkarlene og de stak derfor ofte af når de skulle på session. Blandt andet dette skulle st modvirke. I 1730erne var landbruget ramt af krise, det var svært at afsætte landbrugets produkter så priserne faldt og mange bønderkarle søgte lykken andre steder. Det bevirkede at godsejerne havde svært ved at finde bønderkarle til deres fæstegårde ligesom der blev generelt mangel på arbejdskraft på godserne. Alt dette skulle stavnsbåndet modvirke. Oprindeligt var den enkelte bundet til hjemstavnen fra han var 14 år til han var36 år. Dette blev flere gange ændret og var da st blev ophævet 4 år til 40 år.
Stavnsbåndet var meget forhadt blandt bondestanden. Foruden at begrænse den enkelt bondekarl personlige udfoldelses muligheder var det et tegn på bondestandens ringere placering i samfundet i forhold til andre stænder der ikke var pålagt lignede begrænsninger i deres frihed og udfoldelses muligheder. Dette stred mod fremherskende ideer der bredte sig udover Europa om frihed og lighed for alle. Så st blev en skamplet for Danmark. Selvom de konservative godsejer protesterede voldsomt og gjorde gældende at det i praksis vil være nærmest umuligt at drive godserne uden st. Efter at Kronprins Frederik (den senere Kong Frederik VI) havde tiltaget sig den enevældige magt fra hans far den sindssyge konge blev der i 1786 nedsat en kommission der skulle komme med forslag om afvikling af st. Kommissionen endte med at foreslå st afviklet gradvis over en 12årig periode. Til gengæld skulle godsejerne ikke lægere stille soldater til den udskrevne hær.

FRIHEDSSTØTTEN

I befolkningen var begejstringen over bondestandens frigørelse stor og der blev startet en indsamling med formål at skaffe midler til at rejse et monument der skulle stå som symbol på dette i årene fremover.
Den 31 juli 1792 lagde den daværende kronprins Frederik grundstenen til Frihedsstøtten til minde om de reformer i 1700tallet og 1800tallet som danner grundlag for at vi i dag lever som frie individer i et frit og demokratisk samfund. Monumentet stod færdig i 1797.
Frihedsstøtten blev placeret udenfor Københavns volde ved Vesterport i en træomkranset runddel i landlige omgivelser.

Frihedsstøtten er tegnet af Nikolaj Abraham Abildgaard, men er blevet til i samarbejde mellem flere kunstner. Frihedsstøtten er ca. 20 meter høj og består af en obelisk af røde sandstens kvadre, et postament af grå marmor og en sokkel på tre trin af rødsandsten


Figuren til højre her ses postkort med Frihedesstøtten på den oprindelige placering
Stavnsbåndet gammelt postkort
Da udgravningen til Boulevardbanen blev påbegyndt i 1909 blev Frihedsstøtten nedtaget. Det blev starten på en større debat om hvor FRIHEDSSTØTTEN SKULLE GENOPSTILLES enden på debatten blev dog at den kun blev flyttet ganske kort idet den i 1911 blev genopstillet kun 5,3 meter vest for sin oprindelige placering- Samtidig med flytningen blev de fire kvindefigurer der var meget forvitret erstattet af fire andre genskabt af Jens Lund.
Vejrliget igennem en mere end 200 års periode havde været meget hård ved monumentet, det var fyldt med vand og ved at forgå. Så i 1994 blev selskabet til restaurering af frihedsstøtten stiftet. Selskabet gik i gang med at indsamle penge til renoveringen. Det blev en stor og kostbar opgave for selv med den store udvikling som teknologien havde gennemgået i de 200 år siden monumentet blev rejst første gang, viste det sig at være en svær opgave med samme præcision som dengang.

Figuren til højre her ses Frihedsstøtten på sin nuværende placering
Frihedsstøtten

FRIHDSSTØTTEN FRA 1797

 Kong_Christian_frihedsstotten
Ovenstående er en fotografisk gengivelse af et maleri malet af Christoffer Wilhelm Eckersberg i 1844 på bestilling af kongefamilien. Maleriet viser Kong Christian den VII på sin hvide hest med kronprinsen bagved efterfulgt af kongens soldater. Kongen bliver hyldet af bønder i nationaldragter der på den måde viser deres taknemlighed over at Kongen har ophævet Stavnsbåndet
Borgerdyd
Med en krans af egeblade det religiøse symbol på tro og udholdenhed
Af
Nicolai Dajon
Tapperhed
Løveskindet som kvinden bære på hovedet symboliserer tapperhed. Og staven med et flag symboliserer nationens dyder frihed og enhed.
Af
Nicolai Dajon
Bondefliden
Her ses kvindefiguren med et overflødighedshorn og en plov.
Andreas Weidenhaupt
Troskaben
Her ses kvindefiguren med en hund ved sine fædder et symbol på troskab
Johannes Weidewelts
  Østsiden

Kongen kiendte
at Borgerfriehed bestemt ved retfærdig Lov
giver Kierlighed til Fædreland
mod til dets Værn
lyst til Kundskab
Attraae til Flid
Haab om Held

Billedet til venstre
Det ene af fodsykkets relieffer
Retfærdigheden
Johannes Weidewelts
Vestsiden

Kongen bød
Stavnsbaandet skal ophøre

Landboe Lovene gives Orden og Kraft
at den frie Bonde kan vorde
kiek og oplyst
flittig og god
hæderlig Borger
lykkelig

Billedet til højre
Det andet af fodstykkets relieffer
Frigørelsen
Andreas Weidenhaupts