Tamperdag
fire kvartårlige faste- og bodsdage onsdag fredag og lørdag, i
starten af hver af de kikelige kvartaler er en skik der går helt
tilbage til oldkirken.Tamperdag kaldes også for Emmerdag. Navnet
på den omtalte dag har intet med at tampe, dvs. at slå med en
tamp (et reb), at gøre. Første led, tamper, har vi fra plattysk
tamper/temper, forkortet af quatemper, kvartal, der har optrådt
i dansk som kvatember. Baggrunden både for tamperdag og kvatember
er en forkortelse og omdannelse af det latinske jejunia quattuor
temporum, d.v.s. de fire fastedage ved hvert kvartals begyndelse
i den katolske kirke.
I gammel tid foregik præsteindvielser
ofte på disse dage.
I tidligere tider betalte nogle
skoleelever på tamperdagen/emmerdagen penge (tamperpenge) til
skolelæren, nogle elever betalte hver tamperdag, andre elever
betalte kun på tamperdagen før jul.
På tamperdag mødtes præsten og hans
hjælpere i sakristiet for at drøfte sager vedrørende
kirketugten.
Tamperretten sattes også på
tamperdage, der af navnet, en ret der dømte i ægteskabssager.
|
|
Vejrvarsel for tamperdag:
Som vind og vejr er på tamperdag og to dage efter, vil
det blive de næste tre måneder. Første måned som på tamperdag og
de to næste måneder som hver af de næste to dage.
Fra den
Kant, Vinden blæser paa Tamperdag i foråret vil den vedblive at
blæse et Fierdingaar.
Det siges, at hvis vinden er i øst på
Tamperdagen i Forårstiden bliver det altid slemt tordenvejr,
fordi tordenbygerne altid går imod vinden til Skt. Hansdag.
Hvordan vinden er den dag, bliver den 60 dage ud af de 90
kommende dage.
|
|
Tamperretten: Efter reformationen
blev kirkerettens (kanoisk ret) beføjelser ophævet
Ægteskabssager det vil sige hor lejermål incest brudte
trolovelser fødsler udenfor ægteskab og nu da ægteskabet ikke
længere var et ubrydeligt sakremente også skilsmisse forblev dog
under kirkelig jurisdiktion. Til dette blev der med
Ribeartiklerne fra 1542 oprettet en regulær ægteskabsdomstol som
i begyndelsen blev sat på de 4 kvartårlige tamperdage
deraf opstod navnet tamperretten. Senere blev bestemelserne
vedrørende ægteskab indskrevet i Christian v Danske Lov af 15.
april 1683
Retten bestod i København
og Sjællands Stift: Stiftamtmanden og Københavns univertets
konsistorium.i det øvrige land afd stiftslensmanden og de næmest
boende lærde mænd og sognepræsten.
I København overgår
behandlingen af seperations- og skilsmissesageri 1771 til den
nyoprettede Hof- og Stadsret, der fik myndighed til at dømme i
ægteskabssager for hele Sjællands Stift, og retten var ikke
længere bundet til kun at behandle ægteskabssagerne på de gamle
"tamperdage". I resten af landet behandlede tamperretterne
skilsmisseanmodningerne frem til 1797. Efter tamperreternes
nedlæggelse overk'gik behandliongenaf separations- og
skilsmissesager til delokale by-, herreds- og birketing |
 |
 |
Herover:
Tegning af Johannes Rach og Hans
Henrich Egeberg fra 1749. Yderst til venstre professorboligen
fra 1730, i midten Konsistoriehuset og til højre for dette en
rød renessance bygning fra Christian IVs tid
Her til
venstre:
Konsistoriumsalen hvor
tamperretten er sat.
Stik i Rothes Rescripter 1754 |
|
