| |
- Pinse -
Er
en af forårets bevægelige højtider, hvis placering afhænger af
hvornår det er påskedag. Pinsen falder altid 50
dage efter påskedag, og pinsedag er derfor altid en søndag,
eller sagt på en anden måde er det 10 dage efter Kristi
Himmelfartsdag.
|
 |
|
- Helligånden -
I
kristendommen fejres Helligåndens komme og den kristne kirkes
fødsel i pinsen 10 dage efter at Jesus forlod disciplene og for
til himmels. Pinsen er også en af de højtider hvor man mødes det
var den også for mere end 2000 år i Jerusalem her stimlede jøder
fra overalt i verdenen sammen for at fejre den jødiske pinse
Shavuot.
Jesus disciple var også samlet i
Jerusalem de var modløse og hang med hovedet det var nu 10 dage
siden Jesus for til himmels de vidste ikke rigtigt hvad de
skulle Men så hørtes en susen fra himlen som lyden fra en
krafteg vind og Helligånden kom til jorden. I kunsten
illustreres det ofte som tunger af ild der sætter sig på
disciplenes hoveder, Det fortælles at Peter nu holdt en tale og
selvom tilhørerne talte mange forskellige sprog kunne alle
forstå ham og talen var så god at over 3000 straks lod sig døbe
til kristendommen.
Derefter skiltes disciplene og drog ud
i verden for at forkynde det kristne budskab so9m Jesus havde
befalet dem. |
 |
|
-
Pinseboder -
Pinseboder en slags udendørs
gildesplads et fænomen der for det meste er knyttet til
Vestjyske, Midtjyske og Nordjyske område. Der blev gravet en
grøft i en firkant i ca. et spadestiks dybe og med lodrette
sider. Man sad så rundt om på ydersiden af grøften med fødderne
nede i grøften de fleste var nok for meste hyrdedrenge. Den
opgravede jord lagde i en vold bagved festdeltagerne i den
opgravede jord blev der stukket grene af forskellige art for at
skabe lidt hygge og læ det var pigernes opgave at pynte op. På
arealet indenfor grøfterne stillede man så de madvare og drikke
som det var lykkedes at samle sammen nogle gange var der også
gravet et kogehul som pigeren lavede var mad på. Nogle af
festdeltagerne kunne være så heldige at de havde fået smørrebrød
eller lignende af deres madmor. Der blev så spist drukket og
sunget. Fra nærliggende landsbyer kom senere unge og voksne der
sluttede sig til festen der blev så danset og leget i nogle
tilfælde blev der også tændt et pinseblus.. |
 |
|
- Pinsesolen danser -
Forestillingen om at solen skulle
danse pinsemorgen stammer antagelig fra midten af 1800tallet.
Men længe før den tid fejrede man i store dele af Europa at
solen dansede påskemorgen af glæde over at Jesus havde
overvundet døden og var stået op af graven. Men da det i Danmark
ofte er koldt i påsken så det ikke var så behageligt at være ude
for at se solen danse ændres skikken efter hånden til at det var
pinsesolen der dansede pinsemorgen. |
 |
Med
tiden fortonede det kristne element i at se pinsesolen danse sig
mere og mere. Fra den sidste halvdel af 1800tallet blev det at
se pinsesolen danse noget man kunne opleve i det bedre stillede
københavnske borgerskab når forlystelserne i København lukkede
drog man videre ud til Frederiksberg for at stå på bakken der
dengang hed Solbjerg bakke og kunne se solen stå op. Derefter
fortsatte man til de små haver i Pile Alle og Sommerlyst hvor
festen kunne fortsætte med morgenmad, musik øl og snaps mange
oplevede der efterhånden som formiddagen skred frem at solen
dansede mere og mere.
Det var også en udbredt skik at hele
familien med en velpakket madkurv tog på skovtur for at
tilbringe hele dagen i skoven med at spise drikke synge og lege.
|
|
"En Pintseudflugt - Udtouren"
tegnet af Knud Gamborg i "Illustreret Tidende 31.05.1874. Billedet er
det første af to, som viser pinseskovturen. Her drager familien afsted
med madkurv og højt humør, på billedet, der viser hjemturen, er herrerne
blevet i endnu højere humør og må støtte sig til hinanden. |
"En Pintseudflugt - hjemtouren"
Tegning fra "Illustreret Tidende" 31.05.1874.
af Knud Gamborg. Herrerne i venstre side af billedet er blevet temmeligt
beskænkede og én svinger med grønne grene. I venstre side har en herre
og en dame tilsyneladende gang i en lille flirt. |
|
|
