Storebedag

Web - ALMANAK - ÅRHUS NV

Her vil snart komme en side om mine interesser, nemlig slægtsforskning, lokalhistorie. PÅ GENSYN

StoreBededag

Store bededag falder på 4. fredag efter påskedag og er en særlig dansk helligdag, men uden egentlig baggrund i den kristne tro. Da påskedag er en af forårets bevægelige helligdage så falder store bededag også på forskellige datoer fra det ene år til det andet, men altid på en fredag. Da Danmark var katolsk var fredagen en vigtig bods og bededag, i købstæderne skulle præsterne denne dag bede for fred, det samme skulle præsterne på landet gøre om onsdagen, dog kun den første onsdag i måneden.. Der var også flere årligt tilbagevendende bededage hvert forår, de skaldte gangdage, hvor en hellig procesion skred ud over markerne for at fremme afgrødernes vækst, og i høsten, samt ekstraordinære bededage der blev holdt ved særlige truende situationer for landet.

	Det er en udbredt opfattelse at det var Christian VII livlæge Johan Struensee der indførte Store Bededag. Men helligdagen fandtes længe før Struensees tid. Ophavsmanden til Store Bededag var Hans Bagge der var biskop for Sjælland 1675 – 1693. I løbet af hans to første år som biskop fik han indført tre bededage om foråret hvoraf den midterste ved kongelig forordning blev lovfæstet den 27. marts 1686 som en "ekstraordinær, almindelig bededag" for hele riget.
		Som det frem går af ovenstående har storebededag igennem tiden haft en omtumlet skæbne, men har dog eksisteret i sin nuværende form i mere end 300 år. Indtil regeringen under ledelse at statsminister Mette Frederiksen i 2023 besluttede at afskaffe den, til stor fortrydelse for den arbejdende del af efolkningen.

Store Bededag indvarsledes allerede dag før ved at alle landets kirker klokken 18 skulle ringe med den største klokke. Det betød at al handel skulle stoppe og kroer, beværtninger og andre udskænkningssteder skulle lukke. Folk skulle så gå hjem, så de næste dag kunne møde op i kirken veludhvilede og ædru som forordningen påbød.
Store Bededag skulle alle i kirke for som der står i forordningen om Store Bededag ”alle kongelige undersåtter skal ædru og rettidigt komme til kirken på bededagen samt faste indtil gudstjenesterne er forrettede og afholde sig fra alt arbejde, rejser – posten undtaget – samt leg, spil, hasard og anden verdslig forfængelighed.”, dette skulle vare indtil dagens kirkelige handlinger – gudstjeneste, højmesse, tolvprædiken og aftensang – var overstået.

Skikken med at spise hveder -som kan dokumenteres fra midten af 1800tallet, men er sandsynligvis endnu ældre-, kommer af at bagerne måtte jo heller ikke arbejde efter klokkeringningen dag før Store Bededag og kunne derfor ikke bage frisk brøde til bededagen. De fandt derfor på at bage store hvedeknopper, som man kunne varme dagen efter og spise. Traditionen har dog ændret sig sådan, at de varme hveder i stor udstrækning bliver spist aftenen før Store Bededag.

Spadseren på byens volde
Skikken blandt det københavnske borgerskab med at spadsere på byens volde Store Bededagsaften har eksisteret siden 1700tallet. 1747 fik Vor Frue Kirke et nyt klokkespil, der spillede for første gang Store Bededagsaften og i ugeskriftet Morskabslæsning for den danske Almue fortælles det Torsdag eftermiddag før fjerde fredag efter påskedag spadserede Københavnerne i talrige skare mellem 5 og 7 på volden.

Det var i sær det bedre borgerskab der promenerede og som havde fornøjelsen af at vise sig frem for venner og bekendte og konversere med når promenerede på byens volde. Efterhånden blev det folk fra alle samfundslag der fandt vej til de grønne volde. I flyveposten fra 1857 kan man læse at det betød at det selskab man kom i, ”undertiden har været blandet i så foruroligende grad, at den mere dannede klasse af denne grund har måttet renoncere på klokkeringningen”.

Skikken med at gå tur på voldene er i de senere år igen blevet et populært indslag aftenen før Store Bededag. Men nu da Københavns volde er sløjfet er turen henlagt enten til Christians Vold eller Kastellet. Mange medbringer picnickurv og engangs grill. En del møder som før i tiden op iført historiske kostumer og kan så deltage i konkurrencen hvor det sjoveste og mest historiske kostume bliver præmieret.