Fastelavn falder ikke på en bestemt dato, men fastelavnssøndag er altid 49 dage før påskesøndag. Det kan derfor kun være fastelavn mellem d. 1. februar og d. 7. marts. Den kirkelige faste og vor fastelavn er to helt forskellige ting. Fastelavn er en folkelig verdslig fest, som er blevet fejret inden faste perioden, hvor man skulle forsage verdens goder Fastelavn er en skik, der har rødder tilbage til tiden før reformationen. Navnet, fastelavn kommer af det plattyske Fasteabend, Fastelabend eller Fastelauen der betyder fasteaften - altså aftenen før fasten begynder. I den katolske tid skulle man rense og "spæge" sit legeme til den store påskehøjtid, på samme måde som Jesus havde gjort , da han opholdt sig i ørkenen i 40 dage. Derfor måtte man ikke spise kød i 40 hverdage før Påskedag. Før reformationen i 1536 var fastetidens mad groft brød, fisk og lignende. Før fastens start ville man naturligvis - så vidt pengepungen tillod det - gerne smovse i lidt af det, der snart ville være forbudt, i over en måned: fint brød, kød og fede spiser. Det at faste er sandsynligvis aldrig blevet dyrket med samme fanatisme af den nordiske almue som af befolkningerne i det sydlige Europa

Fastelavn er en skik, der har rødder tilbage til tiden før reformationen. Navnet, fastelavn kommer af det plattyske Fasteabend, Fastelabend eller Fastelauen der betyder fasteaften - altså aftenen før fasten begynder. I den katolske tid skulle man rense og "spæge" sit legeme til den store påskehøjtid, på samme måde som Jesus havde gjort, da han opholdt sig i ørkenen i 40 dage. Derfor måtte man ikke spise kød i fyrre hverdage før Påskedag. Før reformationen i 1536 var fastetidens mad groft brød, fisk og lignende. Før fastens start ville man naturligvis - så vidt pengepungen tillod det - gerne smovse i lidt af det, der snart ville være forbudt, i over en måned: fint brød, kød og fede spiser. Det at faste er sandsynligvis aldrig blevet dyrket med samme fanatisme af den nordiske almue som af befolkningerne i det sydlige Europa Fastelavn og det at holde karneval stammer oprindeligt helt tilbage fra middelalderen og var en hedensk vårfest - en frugtbarhedsfest. Tilbage i middelalderen var løjerne anderledes barske end i dag og kunne undertiden omfatte druk, hor, oprør og gevaldige ædeorgier. Derfor forsøgte gejstligheden at få afskaffet al den løsslupne fastelavnsfestivitas ved reformationen i 1536, uden at det dog lykkedes. Selvom det var den katolske kirkes officielle holdning at standse fastelavnsløjerne accepterede den katolske kirke i Danmark dog stiltiende, hvad den ikke kunne forhindre: Den søgte blot at dæmme op for højere gejstliges deltagelse i morskaben, den tog afstand fra alt for voldsomme drikkegilder og holdt fast i, at fastelavns-festlighederne ikke måtte fortsætte ind i de 40 dages faste før påske. At det kunne gå voldsomt til, i fastelavnstiden, kan ses i skråen (ordensbestemmelserne) for Guds Legems Laug, der var et mødested for Aalborgs bedre borgerskab. Skråen forbød medlemmerne at slå hinanden i hovedet, at spænde ben for hinanden i dansen, at skubbe hinanden ind i ilden, og at ligge på mordsti. Skomagersvendene i Odense havde forbud mod åbenlyst at gå på horekro efter laugets møder. Læg dertil, at middelalderens daglige ølforbrug på fem liter temmelig sikkert blev forhøjet i fastelavnstiden. På den baggrund er det let at forstå, at både kirkelige og verdslige myndigheder så med blandede følelser på de grove løjer. For eksempel forbød Christian den Anden i sin skoleforordning fra 1521 præsters, degnes og peblinges (elever) omløben", det vil sige syngen ved dørene i håb om en skilling eller en bid brød. I Danske lov fra 1683 forbydes fastelavnsløben strengt. Forbuddet blev flere gange indskærpet af myndighederne. Således igen i 1735, da Christian VI med sin helligdags-forordning forsøgte af få bugt med folkets fester. Kun den bemærkelsesværdige fastelavnsløben fik lovgivningen stoppet, de andre fastelavnsløjer fortsatte. Præsterne bakkede op. I 1736 advarede den pietistiske præst Erich Pontoppidan især mod fastelavnsløben, hvor pigerne kun iført den bare særk og med udslået hår løb om kamp med karlene hen over markerne. Det var, efter Pontoppidans opfattelse, syndens lokkemad, som djævelen brugte til at kildre den smagløse almues gane med. Allerede i 1660 måtte en karl i Lyngby sammen med ti kvindfolk stå åbenbar skrifte, fordi han 11. februar havde løbet væddeløb med dem og vundet en tønde øl. Det anstødelige lå dog ikke i kvindernes påklædning (eller mangel på samme), men i at de havde løbet om kap på selvsamme dag, der blev holdt takkefest i anledning af årsdagen for Stormen på København.

Fastelavnsugen Fastelavnssøndag og -mandag, blev kaldt for flæskesøndag og flæskemandag, for som et ordsprog sagde: "Hvo som ikke æder godt med flæsk i disse to dage, han vil få rygve (ondt i ryggen) det ganske år" og der er ingen tvivl om, at der blev gået godt til den. Folk tog godt fra af kød- og fede flæskeretter. Det var jo med at nyde den fede mad inden fastens kedelige spiser. At maden i fastetiden ikke har været specielt spændende vidner menuen fra Harboør i Vestjylland om. Her spiste man al den tørrede, saltede og røgede fisk, man havde tilbage fra resten af året samt grød, vælling, øllebrød og al slags mælkemad og æg. Karneval, som jo netop hører fastelavnstiden til, ligger i selve ordet, der på italiensk betyder: farvel kød! Tirsdag efter fastelavn blev overalt kaldt hvide tirsdag enkelte steder anvendtes betegnelsen fede tirsdag dog. Den dag spiste man varm mælk og æggesøbe med hvedebrød eller -boller ("bollemælk"). Navnet, hvide tirsdag kommer af, at den dag brugte man hvidt mel, til daglig bagte man jo med det mørke rugmel. De boller der blev bagt af det hvide mel havde en klat smør inden i deraf navnet fede tirsdag.

Herunder er der en opskrift fra "Mangors Kogebog for smaa husholdninger" fra 1876 på traditionel Æggesøbe Ingredienser Øl Æggeblommer Sukker Gamle måleenhedder En pot = 0,966 liter En pægel = en kvart pot (= 0,24 liter) Et Lod (0,01563 kg) Fremgangsmåde Til hver Pot Øl tages 4 Æggeblommer, som pidskes med Sukker, indtil de ere tyke; naar Øllet koger, kommes noget heraf i Æggene, disse hældes i Øllet under stadig Pidsken med Riset, indtil det netop koger. Den kan ogsaa laves med 1 Æggeblomme og ½ Pægel Fløde til hver Pot Øl, hvilket kan blive meget godt, men det kommer ikke til at skumme. Den spises med Rugbrød, skaaret i Tærninger, bagt i Smør og Klaret med temmelig meget Sukker. Vil man have Brødet i en Top, da sættes 1 Lod (3 O.) Smør og 2 Lod (6 O.) Klaret over Ilden paa Stegepanden, hvori røres 3 Pægle revet Rugbrød; naar det har kogt lidt, kommes 4 Lod (12 O.) Puddersukker deri, det bages samlet, indtil det ikke er synderlig fugtigt. Det bliver staaende paa Panden, indtil det er halv koldt, da kommes det i vædede Kopper eller Former og trykkes med en Skee, dog ikke meer, end at det er godt samlet, ellers bliver det for haardt. Naar det er koldt, løsnes det om Kanten med en Kniv og vendes paa det Fad, hvorpaa det skal serveres. I Almindelighed regnes ½ Pot Øl og 1 Pægel revet Brød til hver Person.

I engelsk talende lande især Canada, Australien, Storbritannien og Irland er Hvidetirsdag også kendt som "Pancake Day"(Pandekage Dag), Den dag er det en almindelig skik at spise pandekager. I de seneste år hvor skikken er blevet kendt via TV og internettet er skikken ved at brede sig også til andre lande. I England afholdes stadig mange steder PancakeRacing (PandekageLøb), hvor deltagerne løber med en stegepande med en pandekage på og mens de løder kaster pandekagen op i luften og fanger den igen med panden. Traditionen siges at have sin oprindelse i 1445. En husmor var så travlt optaget af at bage pandekager at hun helt glemte tiden indtil hun hørtekirkeklokkerneringe til gudstjeneste. Hun løb nu så hurtigt afsted til kirke at hun stadig havde panden med pandekagen med sig.For at den ikke skulle brænde på kastede hun pandekagen op i luften og greb den igen med panden, mens hun stadig løb. Idag er det at spise pandekager hvidetirsdag et hyggeligt fornøjeligt indslag, men i tidligere tider blev det taget meget mere alvorligt. Traditionen foreskrev at hvis man spiste mange pandekager vil man opnå fremtidig velstand. Ligesom det skulle være godt for at holde karkalakker, insekter og andet utøj fra døren.

 Tilbage til Kalenderen [KLIK HER]