Officielle danske flagdage 
Officielle flagdage i januar måned
1 . nytårsdag |
Militære flagdage
29. på denne dag flages der fra
alle flådens skibe samt anlæg i land, for at markere årsdagen for udelling
Holmens Hæderstegn |
|
Vejrvarsler for januar måned
-
Kraftigt snefald i januar varsler en god
høst.
-
Blæst i januar varsler en mild marts.
-
Mild januar lover frost i marts og april.
-
Mildt vejr i januar er ikke noget godt
varsel for den kommende vækstsæson
-
Megen regn i januar gør marken bar.
-
En tør januar varsler ofte en våd juli
|
 |
|
Januar måned årets første måned. Gammelt dansk navn Glug måned. Månedens
navn kommer fra den romerske gud Janus. Han fremstilles ofte med to
hoveder et ungt der ser ind i det nye år og et gammelt der skuer tilbage
i det forgangne år. Se billedet herover. |
|
Dagen kaldes også
8. dags jul eller Jesudag. Dagen er også den første af årets fester for
Jomfru Maria "Vor Frue Dag". Denne gang fejres Jomfru Maria som
Gudsføderske [Læs mere
Klik her]
Hver dag mellem jul og Hellig Tre Konger
har sit navn med nummer og slutter med 13. juledag eller trettende dags
jul på Hellig Tre Kongers dag.
Navnet Jesu dag skyldes, at netop dén
dag læses i kirkerne teksten om Jesu navngivelse. I den tekst dukker
netop ordet "ottendedagen" op: "Da 8 dage var gået fik han navnet Jesus,
som han var kaldt af englen, før han var undfanget i moders liv".
Først efter kalenderreformen i året 1700 blev 1. januar antaget som
nytårsdagen i Danmark. Allerede Knud den Store, som levede ca. år 1000,
besluttede at "ottende dags jul" skulle være opsigelses- og skiftedag.
Længe betragtede man bl.a. juledag som den første dag i året.
Vejrvarsler:
Som vejret er
på denne dag, således skal det også blive på Sankt Hans dag.
Nytårsmorgen rettede bonden
sit blik mod himlen, for hvis himlen er rød før solopgang, bliver året
præget af krig, pest og generelt dårligt vejr.
En anden vejrregel siger, at
hvis solen på nytårsdag blot skinner, så længe det varer at sadle en
hest, ja så skal det nok blive et frugtbart år.
Man kunne i øvrigt selv være
med til at skaffe godt vejr i det nye år ved at feje godt inden døre på
nytårsdag.
Julen blev i gamle dage
officielt afsluttet 5. januar. Et tre-grenet kongelys blev sat på
middagsbordet, og man spiste et godt måltid mad. Kongelysets grene
mødtes i et knudepunkt, hvor der kunne være indstøbt krudt. Når lyset
brændte ned, lød der et stort knald, og lysene gik ud. Julen var ovre.
På Hellig Tre Kongers aften smuttede
landmanden ud for at se på himlen for på denne aften kunne han tage
varsel for årets høst af bælg frugter: Er det klart vejr, bliver ærter
og bønner store. Men hvis det er gråt og trist, bliver de små og
mislykkede.
Når man så
gik i seng på Hellig tre kongers aften, passede de unge piger på ikke at
falde i søvn. De holdt sig vågne for at stå op i den stille midnatstime,
hvor de gik tre gange rundt om huset eller gården – samme vej som Solen
– mens de hver gang ganske stille for sig selv fremsagde verset:
Jeg beder jer hellige konger tre,
at I i nat vil lade mig se:
hvis seng jeg skal rede,
hvis dug jeg skal brede,
hvis brud jeg skal være,
hvis navn jeg skal bære med ære.
|
|
7. januar Sankt Knuds dag:
I ældre tid var der en del forkellige
opfattelser af hvornår julen sluttede, den mest gængse opfattelse
var nok at den sluttede Helligtrekongersaften. Men da
Helligtrekongersdag var officiel helligdag indtil kalender
reformen gled dagen let ind i rækken af juledage og blev til
trettende dags jul. Man sagde derfor om Sankt Knuds dag at ”Knud
driver julen ud”
Om Lysten til fortsat Julemunterhed vidner
det gamle Ønske: "Jul til Paaske!", hvilke Ord endog gik over i
den sædvanlige Julehilsen, der kom til at lyde: "Gud signe eders
Jul! Jul til Paaske! "Hvo der undlod, når han trådte ind i et
hus, på denne vis at hilse de tilstedeværende, udsatte sig for
at få "Balderone" (d.v.s. ni slag på rygstykkerne).
De sidste
spor af Julen forsvandt, når man nogle dage efter Sankt. Knud på
den såkaldte "Brokke- eller Bryggemisse" fortærede alle
levningerne, skårne små stykker (Brokker) og kogt sammen til en
ubestemmelig Blanding.
Knud Lavard
kalkmaleri fra Vigersted kirke Ringsted
|
 |
|
|
8. januar Erhards
dag:
Erhard en irsk munk, som omkring år 600 kommer til
Regensburg, hvor han senere bliver biskop. Det fortælles, at den blinde
hertugdatter Ottilia bliver seende, da han døber hende. Erhardt bliver
helgenkåret i 1052.
Prins Vincen og og Prinsesse Josephine har
fødselsdag, de er født i 2011 og er henholdsvis nummer 4 og 5 i
arvefølge til den Danske trone.
|
|
10. januar Poul Eremit
Paul (født ca. 229 i Theben, død ca. 341-342) var den
første kristne eneboer (eremit). Han levede 90 år i den ægyptiske ørken,
hvor en tam ravn bragte ham brød hver morgen. Som 22-årig var han
flygtet ud i ørkenen på grund af kejser Decius's kristenforfølgelse. Han
var ven med Antonius, der har helgendag den 17. januar.
Vejrvarsel:
Hvis solen skinner så længe denne dag, at en
kælling med ti tommelfingre kan nå at sadle en hest, er der gode chancer
for en god høst i år.
|
|
13. januar Hilarius dag
Opkaldt efter biskop Hilarius fra Poitiers. Han var
også lærer og salmedigter. Han døde år 367.
Nytårsny
d.v.s. Den første nymåne i det nye år, i 2021 falder i dag helt
præcis kl. 6:01.
I tidligere tider var der mange skikke knyttet
til nytårsny. De fleste gik udpå at sikre sig at man ikke kom til at
mangle mad eller penge i det nye år. Det var derfor skik med en side
flæsk under venstre arm og et rygbrød under højre arm og en åben
pengepung i hånden gik man udenfor når så nyet skinnede på disse
ting så skulle man ikke komme til at mangle noget af disse ting i
det nye år.
Nytårsnyet kunne også bruges til at spå om fremtiden.
Tog man en salmebog med sig ud og slog op på en tilfældig salme og
lod nyet skinne på den så ville indholdet af salmen fortælle om hvad
der ventede en i det kommende år var det f.eks. En bryllupssalme
ville man blive gift i løbet af året.
Ikke sjælden
bad de unge piger Nytårsnyet om at varsle dem om
kærlighedslykken. Således skulle de unge pige gå udenfor og
til Nytårsnyet fremsige følgende vers:
Sig mig kære
Nytårsny,
hvis skjorte skal jeg sy,
hvis brud skal
jeg blive,
hvis barn skal jeg føde.
|
 |
|
|
20. januar
Sankt Sebastian
Dagen
er opkaldt efter helgenen Sankt Sebastian, der er
skytshelgen for atleter og soldater. Flere atleter bl.a. den
amerikanske gymnastik dronning Simone har ladet sig
inspirere af Sankt Sebastian dels fordi han var soldat dels
fordi han udholdt store smerter.
Ifølge legenden var Sebastian officer
i kejser Diokletians livvagt og hemmelig kristen. Det siges
at Sebastian redder 2 kristne brødre, der ikke ville ofre til
de hedenske guder. Kejseren lod ham derfor arrestere og
binde til en pæl, hvor en flok mauretanske bueskytter skød
til måls efter ham. Selvom han blev ramt af 34 pile døde han
dog ikke deraf. En enke den senere helgeninde Irene plejede
hans sår og bragte ham tilbage til livet.
Sebastian blev endnu en gang dømt til
døden, da han bebrejde kejseren de fortsatte
kristenforfølgelser. Denne gang skulle han tæves ihjel med
kølleslag. Hans lig blev smidt i en kloak, hvor det blev
fundet af en kristen kvinde, der havde drømt at Sebastian
bad hende begrave hans levninger i katakomberne under Rom.
På primstaven er dagens mærke en økse nogen kegender om
Sebastian fortæller at han fik hovedet hugget af med en
økse.
Dagen er også helgendag for Sankt Felix han havde
tidliere helgendag den 14. januar.
I gamle dage troede
man at på Sankt Sebastian dag begyndte
safterne at stige i væksterne, det var rart at, vide at
trods sne og kulde var foråret langsomt på vej.
|
|
|
|
|
22. januar Vincents dag
Megen sol på denne dag varsler, at vinteren
snart vil være forbi.
Er dagen klar, bliver vinteren god.
25.
januar Pauli omvendelsdag
Dagen kaldes også poulsmesse og markerer
dagen, hvor Saulus efter at have været kristenforfølger selv
blev kristen under navnet Paulus.
Hvis det er frost denne
dag forbliver det koldt til den 22. februar. Er vejret mildt, bliver 22.
februar også mild.
Hvis det er gråvejr, bliver det en dårlig
havesæson, men er det solskin vil det blive et år med godt vejr og god
høst.
Hvis lærken synger denne dag, skal den være tavs lige så mange
dage efter kyndelmisse (2. februar) - dvs. vejret bliver dårligt i
starten af februar.
|
|
29. januar Valerius dag
Triers første biskop
Der flages fra alle flådens skibe og anlæg i land, i
anledning af udellingen af Holmens Hæderstegn. Holmens hæderstegn
udeltes første gang i 1801 til håndværkere og arbejdere ved flådens
store værft Holmen i København. Betingelse for at kunne søge Holmens
Hæderstegn var at vedkommende havde været ansat fulde 25 år, samt at der
intet var at udsætte på tjenesten. I dag er det en bredere kreds af
personer ansat i søeetaten, der kan modtage Holmens Hæderstegn, og fra
1925 kan kvinder også modtage Hæderstegnet . I dag kan Hæderstegnet ikke
søges men bliver tildelt.
|
 |
|
 |
Denne fredsdue flyver fra hjemmeside til hjemmeside
gennem så mange lande som muligt.
Tag duen med dig, og sæt den på din hjemmeside.
This dove of peace flies from site to site
through as many countries as possible.
Take the dove with you and put it on your website. |
|
Forrige måned
- Næste
måned |
|
Andre interessante internetsider: |
|
|
|
Fuldmåne 28. januar 20:18,
Ny måne 13. januar 6:01.
