Som hjælp til af finde Tamperdagene dette lille vers:
Onsdag efter aske vi tamperdage få,
Onsdag i pinseuge ligeså,
Onsdag efter hellig korsets fest (14. september).
Onsdag efter Lucia komme tamperdage vist.

Tamperdag var efter kirkens reform i 1683 def. ved 4 kvartaler.
1. tamperdag: Sidste onsdag før Jul
2. Tamperdag: Anden onsdag efter faste(lavn).
3. Tamperdag: Første onsdag efter Pinse.
4. Tamperdag: Tredie onsdag i september.

1. September: Skt. Ægidius dag

Skt. ægidius er skytshelgen for ammende mødre, halte, lamme og tiggere. Han var også en af den Katolske kirkes 14 nødhjælpere. Nødhjælpere er en række helgener som mennesker i fare eller nød især bør henvende sig til i deres bønner.

• Hvis det er flot og klart vejr på denne dag, bliver vejret smukt resten af måneden, for vejret på Skt. Ægidius varsler vejret for hele september.

14. september Korsest ophøjelsesdag eller Korsmesse

Kejser Heraclius gjorde denne dag til en vigtig festdag for at fejre sejren over Perserne og generobring af Korset  fra hedningene.
Efter gammel nordisk bondetradition begyndte trækfuglene denne dag deres træk sydpå.

 17. September: Lambertus dag

Dagen er opkaldt efter biskop Lambertus fra Maastrict. Han døde år 705
Mundheld for landvæsen og bondehandel fra svundne tider siger om Lambertus dag
Hvo der vil have røde hasselnødder, skal nu plante dem; de bære de mange og de større nødder. Derfor kaldes de, de Lambertske nødder.

18. September: Titus dag

Opkaldt efter biskop Tiyus, der var apostlen Paulus´ ledsager
Prins Christian Frederiks den senere Kong Christian den 8 fødselsdag 1786 [Læs mere Klik her]

18. September: Titus dag

Opkaldt efter biskop Tiyus, der var apostlen Paulus´ ledsager
Prins Christian Frederiks den senere Kong Christian den 8 fødselsdag 1786

21. September: Matthæusdag eller Mattsmessedagen

Dagen er opkaldt efter evangelisten Matthæus  og er en af de såkaldte Aposteldage. Et gammelt folkeligt mundheld sagde, at fra denne dag krøb ormene dybere ned i jorden.

22. September: Efterårsjævndøgn Mauritiusdag

• Jævndøgn Solop 7:05 solned 19:19, dagens længde 12:14 dagen er aftaget med 5 timer og 28 minutter siden sommersolhverv.

• Vi har jævndøgn to gange om året. Her på den nordlige halvkugle er der forårsjævndøgn cirka 21. marts og efterårsjævndøgn cirka 23. september.
  De to døgn om året hvor dag og nat er lige lange over hele jorden.  I 2021 er efterårsjævndøgn den den 22. klokken 2120  dansk sommertid. Solen er netop på det tidspunkt midtvejs mellem det nordligste og sydligste punkt i sin bane og står lodret over ækvator. Efterårsjævndøgn indvarsler astronomisk efteråret.

28. September: Wenceslaus dag

• Dagen har navn efter den tjekkiske nationalhelgen der i 929 blev dræbt af sin hedenske bror. Hans statue står i Prags centrum.

  2015 September måneds fuldmåne byder i de meget tidlige morgen timer på to specielle astronomiske fænomener . Det første fænomen kaldes supermåne. Omkring kl. 3 samtidig med at der er fuldmåne, er månen meget tæt på jorden. og ses derfor som en stor gul skive. Den kan dog kun ses i kort tid, for nu glider månen ind i jordens skygge, og vi får en total måneformørkelse og et meget sjældnere fænomen opstår. Det kaldes for boldmåne, fordi månen nu ses som en rød skive. Farven kan dog variere meget fra svag lyserød til rigtig rød. Det høre til sjældenheder at de to fænomener blodmåne og supermåne optræder samtidig. Sidste gang begge fænomener optrådte samme nat var l 1982, og det sker først igen i 2033.

29. September: Skt. Michael (Mikkelsdag)

• Dagen er opkaldt efter Ærkeenglen Michael, der er alle menigheders beskytter. Michael er en af de syv ærkeengle. Det er kun ganske få engle, der nævnes ved navn i biblen, Michael er en af dem. Det fortælles at Michael står vagt ved porten til paradis, der vejer han de dødes sjæle. De sjæle hvor vægtskålen vipper til den rigtigt side, dem leder han ind i paradis.
  Efter reformationen blev dagens navn ændret til det mindre katolsk klingende -Alle engles dag- , navnet slog dog aldrig an og er efterhåden gledet i glemmebogen.
  Ærkeengle og de andre engle [Læs mere her]

• Det var en almindelig forestilling at på denne dag sluttede sommeren og når dagen blev bevaret i den protestantiske kalender hænger det nok sammen med at der i kirkerne på denne dag blev afholdt høsttakkefest, og bagefter var der høstgilde i landsbyen,
  Det også på denne dag det var skiftedag d.v.s. at piger og karle på denne dag kunne skifte ansættelsesforhold.

• På Mikkelsdag startede vinterhalvåret og bondetraditionen foreskrev at fåreklipningen skulle begynde denne dag.
  På Mikkelsdag skulle man efter gammel bondetradition sørge for at have kreaturerne indendørs.
  Hvis en tot fåreuld blæste bort denne dag vil vinteren blive streng, og der vil komme til at mangle foder til dyrene.
  Hvis bonden vil bevare sit gode helbred vinteren igennem. skulle han denne dag drikke et glas godt mjød på fastende hjerte.
  Så lang tid det fryser før Mikkelsdag ligeså længe vil det fryse efter Valborgdag 1.maj.
  Ligeså dybt solen skinner i vandet på Mikkelsdag ligeså tyk bliver isen den føgende vinteren.
  Tordner det på denne dag, får vi stærke efterårsstorme.
  Er nætterne klar på denne dag, får vi en streng vinterr.
  Blæst på denne dag varsler en hård vinter .

• Tidligere blev der i Norden afholdt kirkefest på Mikkelsdag. Festen var en slags takkefest for høsten. Ved denne lejlighed var det tradition for at uddele Mikkelskorn til de fattige.