Her vil snart komme en side om mine interesser, nemlig slægtsforskning, lokalhistorie.
PÅ GENSYN
Marts måned: der er 31 dage i måneden.
I marts måned er der 4 Tycho Brahesdage 1. - 4. - 14. og 15.. Solopgang 1. marts 7:11, sol ned 1. marts 17:53. Dagens længde 1. marts 10:42, siden vintersolhverv er dagen tiltaget med 3:48. Solopgang 31. marts 06:52 sol ned 31. marts 19:57. Dagens længde 31. marts 13:05 siden vintersolhverv er dagen tiltaget med 6:11. ![]() ![]() |
|
|
|||||||||||
|
Officielle danske flagdage i marts |
Militære flagdage i marts ![]() 11. Flyvevåbnets hæderstegn |
|||
Fastelavn: Fastelavn er en af forårets bevæglige højtider. Fastelavnssøndag kan falde mellem 1, februar og 9. marts. [Læs mere klik her] Sluppen - et fastelavnsoptog [Læs mere klik her] |
Påsken: »Påskedag falder altid på den første søndag efter første fuldmåne efter forårsjævndøgn. Dette blev besluttet af kirkeforsamlingen i Nikæa år 325 e.f.k.. Efter denne regel kan det tidligst kan være påskedag 22. marts og senest den 25 april [Læs mere Klik her] |
|||
Vejrvarsler for marts måned
|
![]() |
|||
Marts måneden er opkaldt efter den romerske krigsgud Mars. Efter Jupiter var Mars den fornemste af de romerske guder. I Kong Numa Pompilius gamle Romerske kalender fra ca. år 500 f.kr. startede året med marts måned, Det kom af at solen i denne måned gik ind i stjernetegnet Vædderen som er det første stjernetegn i dyrekredsen. Først da der i år 153 f.kr. indførtes nogle justeringer i den Romerske kalender, blev januar gjort årets første måned. I Danmark hed måneden i gamle dage Thors eller (Thord) måned - Thor var jo også krigsgud. Men andre mener, at navnet var afledt af tord, der betød gødning. Marts måned er jo måneden, hvor der blev kørt gødning ud på markerne. |
||||
Dagens navn: "Simplicius" efter Pave
Simplicius 1. (død 10. marts 483) var pave i perioden 468-483, som blev
helgenkåret efter sin død. |
||||
9. marts: "40 ridderes dag" Vejrvarsel megen blæst på denne dag er et skidt varsel, så vil der blive meget blæst og kornet blæse af akset inden høsten. men hvis solen den dag blot vil skinne
lige så længe som en fummelfingret kælling er om at sadle en hest så
bliver vejret alligevel helt hæderligt. |
||||
10. marts: Ædels dag Dagen er sandsynligvis
opkaldt efter Kong Knud den Helliges dronning Adela af Flandern |
||||
12. marts: Gregorius dag Dagen er opkaldt efter pave Gregor den store som var
pave i årene 590-604. Oprindelig var han romersk præfekt. Men han valgte
at blive kristen munk. Efter flere avancementer endte han – imod sin
egen vilje – med at blive biskop. |
||||
16. marts: Gudmunds dag dagen har navn efter en
islandsk biskop, som døde på denne dag i år 1237. Han blev ophøjet
til helgen, efter der var sket flere undere ved hans grav. Gudmund
Arason er en af de få nordiske helgener. [Læs mere klik her] |
||||
17. marts: Gertrudes dag Benediktiner abbedisse, datter af Hellige Pepin af
Landen, hendes mor var Itta af Ida. Itta grundlagde klostret Nivelles
Abbey og i gjorde i 628 Gertrude til abbedisse der. Gertrude var en
mystiker, begavet med visioner. Hun blev venner de irske helgener
Foillian og Ultan. Gertrude er en protektor for rejsende og gartnere, og
hun hjalp de dødes sjæle den første nat på vej til skærsilden. |
||||
20. marts Cordiusdag og (2025 forårsjævndøgn kl. 10:01) Dagen har navn efter Cordius der var en officer i
kejser Diocletians hær ca. år 300 e.kr. som var blevet omvendt til
kristendommen. |
||||
24. marts Matthias
Vejrvarsel: |
||||
25. marts Mariæ Bebudelse "Vor Frue dag
i våren også kaldet Vårfruedag" |
||||
31. narts Babinasdag
2018 Blå Måne (Bue Moon) |
||||
![]() |
Denne fredsdue flyver fra hjemmeside til hjemmeside gennem så mange lande som muligt. Tag duen med dig, og sæt den på din hjemmeside. |
|||
Kvindernes internationale bededag falder hvert år på den første fredag i marts måned. Kvindernes Internationale Bededag har eksisteret i Danmark siden 1928. Året før i 1927, blev bededagen, der havde sin oprindelse i den presbyterianske kirke i USA, gjort international. Bededagen havde, ved sin start i 1887, til formål at skulle bede for ‘hjemme-missionen’, og senere da to baptistkvinder tog bededagen til sig, blev det udvidet til en togrenet vision, hvor der også skulle bedes for ‘ydremissionen’. Siden 1969 har Danmarks økumeniske kvindecenter været med til at planlægge bededagen.
|